Kl. Biokemi SUH - Instr. - Blodprøvetagning, ver. 10
Info
Dokumentnummer:
590670 / Instr.
Version:
10
Håndbog:
Klinisk Biokemi SUH
Niveau:
Afdeling
Type:
Instrukser
Redaktør:
sua
Fagligt ansvar:
ckel
Ledelsesansvar:
KBA SUH AL
Godkendt af:
bkn
Udgivelsesdato:
21.04.2020
Dokumentbrugere:
Bioanalytiker/laborant, Internet, KBA_SUH, Kemiker, Klinisk Biokemi, Køge, Leder, Læge, Lægesekretær/Sekretær, Roskilde
D4Offline app:
 
Klinisk Biokemi SUH
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
 Vis i Word
      
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Særaftaler omkring prøvetagning
3.1.1) Specialaftaler omkring analyser
3.2) Rekvisition
3.3) Hygiejne og sikkerhed
3.3.1) Hygiejne ved prøvetagning på sengeafdelinger
3.3.2) Hygiejne ved prøvetagning i ambulatoriet
3.4) Patientidentifikation
3.4.1) Særlig identifikation (inhabile patienter)
3.5) Klargøring til blodprøvetagning
3.5.1) Blodtype og BAC test
3.6) Forberedelse af patienten
3.6.1) Faste og døgnvariation
3.7) Venepunktur
3.7.1) Prøvetagning i albuebøjning
3.7.1.1) Maximal tilladelig blodprøvevolumen på børn
3.7.2) Lokalbedøvelse
3.7.3) Prøvetagning ved infusion eller transfusion
3.7.4) Patient foretager selv prøvetagning
3.7.5) Prøvetagning efter brystoperation
3.8) Kapillær blodprøvetagning i hæl
3.8.1) Sukkervand ved smertelindring
3.9) Kapillær blodprøvetagning i øre eller finger
3.10) Afslutning/Kvittering
3.11) Patient afviser prøvetagning
3.12) Voldelige patienter
3.13) Alkohol/narko ved trafiksager
3.14 ) Anonym HIV test
3.15) Malariaudstrygning
3.16) Kvalitetskontrol af prøvetagning
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
 
1) Formål

At beskrive korrekt patientidentifikation, prøvetagningsteknik og infektionshygiejniske forholdsregler i forbindelse med blodprøvetagning.


 
2) Anvendelsesområde

Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.


 
3) Fremgangsmåde

 


 
3.1) Særaftaler omkring prøvetagning

Særaftaler omkring prøvetagning Køge

Særaftaler omkring prøvetagning Roskilde

Ovenstående er under udarbejdelse og skal godkendes af afdelingsledelsen. Disse vil blive indsat senere.


 
3.1.1) Specialaftaler omkring analyser

Når der modtages henvendelse vedrørende analyser fra praksis udenfor det normale repertoire og der gives tilladelse til udtagning af denne, skal det registreres i skema i teamsite og der skal oprettes en note/bemærkning i BCC, om at der er indgået en aftale med "lægens navn"

 

Ved henvendelser om analyser der koster mere end 1.000 kr., skal en læge på KBA godkende tilladelsen.

 

Hvis der umiddelbart efter kontakten kan oprettes en PTB, er det ikke nødvendigt at skrive i skema. Rekvisitionskommentar udfyldes.

 

Timesitet kan findes ved nedenstående link:
http://teamsites.regionsjaelland.dk/sites/kba-suh/spec-aft-praksislaeger/default.aspx

Vælg "Specialaftaler med læger" (under Biblioteker, Dokumenter til venstre)

Vælg excelarket "Specialaftaler med læger"


•Vælg den nederste tomme linje
•Udfyld med data - ét cpr. nr. pr. linje
•Gem ved "Gem Som"
•Vælg skemaet under "Aktuel mappe"
•Tryk på "Gem"
•Vælg "Ja" for at overskrive den eksisterende fil

 

Genvej kan placeres som et ikon på eget pc-skrivebordet.

 

Det er en fordel hvis der påføres link til analysested i skemaet.


Hvis patienten kommer hurtigt efter henvendelsen til afdelingslæge, skal der gives personlig besked til personalet i skrankefunktionen i Køge. Telefon 25563/25564.

Faste aftaler med speciallæger

Øverst i skemaet ligger faste aftaler, der er indgået med læger om rekvirering af blodprøver udenfor repertoire.

 

Hvert år inden årsskiftet laves et nyt faneblad (kopi) i excelarket til det nye års aftaler.


 


 
3.2) Rekvisition

Enhver blodprøvetagning kræver en forudgående rekvisition, som foregår elektronisk via afdelingens LIMS-system. Rekvisitionen skal rumme patientens fulde navn, cpr.nr., ønsket prøvetagningstid (cirka) og sted,  rekvirent samt ønskede analyse-komponenter.

Ved IT-nedbrud overgås til nødprocedure ved rekvirering af blodprøver.


 
3.3) Hygiejne og sikkerhed

Se overordnede regionale retningslinjer om Håndhygiejne for sundhedspersonale.

 

Der udføres håndhygiejne mellem hver patient.

 

Der anvendes handsker ved al kapillærblodtagning, og hvor prøvetageren ellers vurderer det nødvendigt.

Kanyler

Kanylehylster må aldrig påsættes igen efter anbrud.

Kanyle og holder kasseres i kanyleboks eller i gul affaldspose. Affalsposen tømmes efterfølgende i en gul spand.

Kanyleholdere og staseslanger

På sengeafdelinger hænger evt. stasebånd på hver patientseng. Denne benyttes til den pågældende patient, og efterlades hængende på patientens seng.

Anvendes medtaget staseslange, skal denne lægges til vask efter morgenrunden. 

 

I Ambulatoriet kan stasebåndet bruges én hel dag, lægges til vask efter endt arbejdsdag.

 

Alle engangsstaseslanger kasseres umiddelbart efter brug.

 

Staseslange og kanyleholder udskiftes ved kontakt med slimhinder og ikke intakt hud. Samt ved synlig snavs.

Stikuheld og anden eksposition

Søg skadeanmeldelse i D4.

Ved tvivl rettes henvendelse til sikkerhedsgruppen KBA.


 
3.3.1) Hygiejne ved prøvetagning på sengeafdelinger

Der skal foretages korrekt hånddesinfektion imellem hver patient. Foretag om muligt hånddesinfektion imens patienter ser på, af hensyn til det informative og pædagogiske aspekt.

 

Inden start på prøvetagning aftørres håndtag, skriveplade og PDA samt kanter på hylderne på prøvetagningsvogn med WetWipe.

Prøvetagningsvognen er et rent område dog med undtagelse af stativ til fyldte prøveglas.

Arbejdsgangen er følgende:

 

1.    Der udføres håndhygiejne

2.    Patientidentifikation og mærkning af glas udføres

3.    Kanyle/sommerfugl samt plaster og ethanolswab klargøres.

4.    Køge: ny grøn WetWipe ligges klar på vogn.

5.    Staseslange påsættes patienten.

6.    Indstikssted samt palperingsfinger desinficeres.

7.    Indstik samt prøvetagning udføres og afsluttes med plaster

8.    Køge: Staseslange aftørres med WetWipe.

9.    Prøver registreres i BCC.

10. Der udføres håndhygiejne.

11. Hvis man imellem patientkontakterne undlader berøring af urene områder kan punkt 1 undlades.


 
3.3.2) Hygiejne ved prøvetagning i ambulatoriet

Der skal foretages korrekt hånddesinfektion imellem hver patient. Foretag om muligt hånddesinfektion imens patienter ser på, af hensyn til det informative og pædagogiske aspekt.

 

Arbejdsgangen er følgende:

 

1.    Patientidentifikation og mærkning af glas udføres

2.    Kanyle/sommerfugl samt plaster og ethanolswab klargøres.

3.    Der udføres håndhygiejne

4.    Staseslange påsættes patienten.

5.    Indstikssted samt palperingsfinger desinficeres.

6.    Indstik samt prøvetagning udføres og afsluttes med plaster

7.    Prøver registreres i BCC.


 
3.4) Patientidentifikation

Patientidentifikationen skal altid foregå lige umiddelbart før prøvetagningen.
 

Prøvetageren skal sikre sig at patientens identitet stemmer overens med navn og personnummer på rekvisitionen. 

Patientens ID kontrolleres på alle rekvisitionens sider.

Patientidentifikation kan foregå mundtligt af patienten selv eller af pårørende med kendskab til patienten, ved at navn og CPR nummer oplyses. Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten på forespørgsel bekræfter navn og CPR-nummer.

 

Se tværregionalt dokument: Identifikation af patienter
 

Ved henvendelse i skranken i ambulatorierne sikres identiteten ved fremvisning af gyldig dokumentation udstedt af dansk offentlig myndighed (sygesikringskort, kørekort, pas el. lign.).


 
3.4.1) Særlig identifikation (inhabile patienter)

Hvis patienten ikke selv kan oplyse sit ID, kan identifikation ske via ID-armbånd. I dette tilfælde tilføjes kommentaren RKV16* i BCC (Patient ID via armbånd).

 

Bærer patienten ikke ID-armbånd, kan patienten identificeres af en person (plejepersonale eller pårørende), som med sikkerhed kender patienten. Vedkommende skal gå med helt hen til patienten.
I dette tilfælde tilføjes kommentar RKV01* i BCC (Pt. identificeret af 3. person: "initialer" eller "tilhørsforhold").

 

Hvis det ikke er muligt at kommunikere med patienten, udføres patientidentifikation via kørekort, pas, udlændingekort eller lignende med billede. I dette tilfælde tilføjes kommentaren RKV01* i BCC (Pt. Identificeret af 3. person: ved initialer skrives typen af det viste kort, fx kørekort).

 

Patienter uden ID:

Ved f.eks. traumekald, hvor patienten ikke er identificeret senest ved afslutningen af prøvetagningen, skal patienten tildeles en entydig erstatning ID. Personalet i modtagelsen er ansvarlig for tildeling af ID.


 
3.5) Klargøring til blodprøvetagning

PTB udskrives. PTB´en har selvklæbende etiketter beregnet til mærkning af prøveglas. Ved brug af F-blanket, anvendes dertilhørende fortrykte etiketter.

Hvis der ikke foreligger PTB eller en F-blanket med etiketter, men kun en mundtlig ordination, skal alle prøveglas mærkes med patientens CPR-nr. eller den tildelte identifikation (akutte tilfælde).

 

Prøvetageren er forpligtiget til ikke at udtage mere blod end krævet for at udføre de rekvirerede analyser forsvarligt.

Specielt ved små børn er det vigtigt at være opmærksom på blodtabet ved prøvetagning, se pkt. 3.7.1.1. 

I tvivlstilfælde kontaktes rekvirenten med henblik på revurdering af ordinationen.

 

Inden prøvetagningen påbegyndes er det vigtigt, at arbejdspladsen er indrettet ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. Armlæn på prøvetagningsstol skal være fastspændt. Sørg for at alle utensilier er inden for bekvem rækkevidde. Hvor det er muligt skal utensilier være placeret således at du undgår at række hen over patientens arm.

Glas skal så vidt muligt mærkes før prøvetagning- også i akutte tilfælde. Hvis dette ikke er muligt, mærkes glassene inden patienten forlades.


Placering af etiketter:

Blodprøverør:

Barcode etiketterne placeres lodret på glasset. Barcoden skal påklistres helt op til under proppen på glasset. 

Til type/screentest og Bac-test placeres desuden patient-ID etiketten, indeholdende navn og CPR nummer lodret på glasset.

 

Bloddyrkningskolber:

Barcode etiketterne fra PTB påsættes bloddyrkningskolberne. PTB følger kolberne. Barcode placeres vandret på kolben.

Se endvidere den tværregionale instruks Blodprøvetagning til bloddyrkning.


 
3.5.1) Blodtype og BAC test

Der må ikke anvendes samme glas til både blodtype og BAC-test, og blodprøverne skal ved rutinemæssig procedure udtages som to, af hinanden uafhængige blodprøver og derved uafhængige patientidentifikationer. Disse uafhængige prøvetagninger må dog godt udføres af samme person.

Kun i meget specielle livsvigtige situationer (Traumer) kan man tillade sig at se bort fra denne sikkerhedsforanstaltning.

Prøvetager ved traumer kan tage både Blodtype og BAC-test i samme indstik. Prøvetager kvitterer via PDA’en på begge prøver. Dette er dokumentation for prøvetagningen.

I BCC tilføjes RKV30* (Type og BAC-test udtaget i samme indstik. Patient identificeret af 2. person: "Initialer/Navn").

 

Undtagelse: Udtagning af blodprøver på børn < 6 år.

 

På børn < 6 år, må 2 prøvetagere tage blodprøver til blodtype og BAC-test i samme indstik. De skal hver især identificere patienten og derefter fylde glassene. Begge prøvetagere kvitterer via PDA på hver sin rekvisition (PTB).  

 

Se dokument fra Klinisk Immunologi: Blodprøvetagning og bestilling.

 

Se endvidere Transfusionsinstruktion Regional under punkt 3 i indholdsfortegnelsen: fremgangsmåde, kap. 2.1.3.


 
3.6) Forberedelse af patienten

De enkelte trin i prøvetagningen, herunder muligt ubehag ved indstikket, bør omtales ærligt og sagligt.

Hvis patienten stiller direkte spørgsmål om art eller resultater af blodprøven, skal prøvetageren oplyse om hvilke prøver, der skal tages. Analyseresultater oplyses ikke, men patienten bedes tage kontakt til  personalet på afdelingen eller rekvirenten.

 

Vær opmærksom på, at det ved visse blodprøver kræves at patienten har været i hvile før prøvetagningen. Har patienten i disse tilfælde været i fysisk aktivitet (f.eks. gået, cyklet) lige inden prøvetagningen, skal patienten hvile (sidde, ligge) mindst 15 minutter før prøvetagningen.

 

Skulle prøvetageren, af den ene eller den anden grund, vælge at tage prøven alligevel, noteres de manglende forholdsregler i BCC, beskeden vil gå videre til  rekvirenten - sammen med analyseresultaterne.


 
3.6.1) Faste og døgnvariation

Ved prøvetagning til visse analyser bør bioanalytikeren sikre sig, at patienten er fastende forud for prøvetagningen. I BCC noteres det, at patienten ikke er fastende.

Hvis faste er påkrævet til en analyse fremgår det af LMV og patientinformationer.

 

Definitionen af faste: 

Hvis ikke andet er aftalt/opgivet:

    • Ingen mad og drikke i 8 timer før prøvetagningen
    • Det er ikke tilladt at spise eller tygge tyggegummi 8 timer før prøvetagningen
    • Det er ikke tilladt at ryge eller benytte nikotinplaster 8 timer før prøvetagningen
    • 1-2 glas postevand dog undtaget

 

Prøvetagningen bør ske om morgenen/formiddagen

Diagnostisk glukose

Når patienten ikke er fastende til diagnostisk glukose, tages denne ikke. Hvis patienten ønsker, at få taget de øvrige blodprøver på rekvisitionen, svares den diagnostiske glukose i resultat-feltet: TEK17* (Ej fastende). 

Medicinfaste

Prøvetagning bør ske inden morgenmedicin. Hvis patienten ikke er medicin fastende påføres IKU05* i "Rkv.kom - Ekstern" (patient ej medicin fastende).

Det er rekvirentens ansvar, at sikre dette, dog spørges ambulante patienter.

Døgnvariationer

Koncentrationen af visse komponenter i blodet kan variere meget over et vist tidsrum. Det kan derfor være nødvendigt, at prøvetagning foretages på et ganske bestemt tidspunkt i døgnet


 
3.7) Venepunktur

Venepunktur i albuebøjningen er normalt et ukompliceret indgreb. I meget sjældne tilfælde, kan der dog opstå alvorlige komplikationer (varig smerte og potentielt invaliderende funktionsforstyrrelse i armen). Da det er vigtigt, at patienten hurtigt får den rette behandling, skal det kliniske billede samt de forholdsregler, der skal træffes, være kendt af prøvetageren.

 

Årsagen til disse komplikationer formodes at være:

    1. En direkte nervelæsion som følge af punkturen
    2. En følge af hæmatomdannelse
    3. En kombination af de to ovennævnte

     

    Hvis en nerve læderes under punkturen, vil patienten opleve en skarp, brændende, "elektrisk" smerte i forbindelse med indgrebet, eller i løbet af det første døgns tid.

     

    Forholdsregler:

    Hvis patienten giver udtryk for, at indgrebet er usædvanligt smertefuldt, eller hvis der dannes et hæmatom, skal blodprøvetagningen afbrydes.

     

    Hvis en blodprøvetagning er blevet afbrudt af en af ovennævnte grunde, skal patienten instrueres om at henvende sig til sin læge, hvis smerterne ikke forsvinder i løbet af et døgn.

     

    Det mest benyttede sted til venepunktur er albuebøjningen. Her er venerne som regel let tilgængelige og generne mindst for patienten.

     

     

    Hvis flere af venerne i albuebøjningen er tilgængelige, bør Vena basilica undgås på grund af det tætte forløb af vene og nerver (vær opmærksom på muligheden for betydelige anatomiske variationer). Et andet risikoområde findes lige medialt for bicepssenen, hvor kar-nervebundtet med Arteria brachialis forløber få mm under de subkutane vener.

     

    Derudover skal følgende steder undgås ved venepunktur:

     

      • arm på den side, hvor der er foretaget mastektomi (fjernelse af bryst), se pkt. 3.7.5. 
      • områder med ødemer
      • områder med hæmatomer
      • arm med "drop"
      • arm hvor der er anlagt a-v-fistel (dialysepatienter).Hvis det alligevel er nødvendigt, må det kun ske efter aftale med plejepersonalet.Der må aldrig anlægges stase på en arm med a-v-fistel.
      • Arm med parese (nedsat kraft i muskulatur) hos patienter med apopleksi.
        Kan dette ikke undgås, standses blødningen efter endt prøvetagning ved at trykke gaze kompresset mod indstikket. Bøj ikke armen.
      • hvis der på punkturstedet er tegn på infektion i huden eller flebitis/tromboflebitis.

     

    De øvrige vener på underarmen kan også benyttes. Her er det specielt vigtigt med et godt greb på arm og vene på grund af venernes tendens til at "rulle" under huden.

     

    Er venerne på underarmen af den ene eller anden grund ikke anvendelige, kan venerne på håndens overflade eller på foden bruges men disse steder er mere følsomme end albuebøjningen, og det gør derfor mere ondt at få foretaget venepunktur her.

    Der bør ikke tages blodprøver i ekstremiteter med ødemer, ved hæmatomer og i arm/ben hvor patienten har haft dyb venetrombe, samt hvis der på punkturstedet er tegn på infektion i huden eller betændelse i en åre.

     

    Prøvetagning i fod eller ben vælges altid som sidste udvej, og der skal altid indhentes tilladelse hos ansvarshavende læge eller sygeplejerske inden det foretages. I visse tilfælde, f.eks. ved patienter med diabetes eller åreforkalkning er prøvetagning i fod eller ben forbundet med særlig risiko for dannelse af trombe og/eller sår. I BCC tilføjes kommentar RKV23: Udtaget fra fod/ben. Tilladelse givet af XXXX(Hvor XXXX er Outlook initialer)

     

    Alternativt kan vælges kapillærprøvetagning, såfremt undersøgelsen kun kræver en lille prøvemængde, og kapillærblod i øvrigt er anvendeligt til den pågældende undersøgelse.


     
    3.7.1) Prøvetagning i albuebøjning

    1. Link til BD vacutainer, Blodprøvetagningskanyle med præ-monteret holder 

       

    2. Sørg for at patienten sidder eller ligger bekvemt. Evt. beklædning rulles op over albuen, men må ikke stramme (stase) om armen. I så fald må beklædningsstykket fjernes.

     

    3. Anbring armen i en passende position, så den kan holdes strakt og lidt nedad, således at stabiliserende midler i prøverørene ikke kan berøre bagkanylen, og dermed overføres til andre prøverør.

     

    4. Albuebøjningen skal aftørres med ethanol 70 - 85 %, evt. tilsat klorhexidin. For at sikre at desinfektion af huden er opnået, skal al sprit være fordampet inden indstikket, dette vil også forbygge svien under indstikket.
    Indstiksstedet må ikke berøres efter desinfektionen, med mindre der er udført almindelig hånddesinfektion umiddelbart inden berøringen.

    Skal der ved venepunkturen også udtages blod til bloddyrkning, foretages den beskrevne huddesinfektion x 2 med tørring efter begge desinfektioner, her anvendes ethanol 70 - 85 %, evt. tilsat klorhexidin. Se LMV ang. Blodprøvetagning til bloddyrkning. Bloddyrkning tages altid som de første glas.

     

    5. Der lægges en let stase med et stasebånd. For at undgå at patientens hud kommer i klemme anlægges stasen uden på tøjet, eventuelt kan et engangshåndklæde el. andet egnet materiale anvendes. Stasen skal være så kortvarig som mulig, og patienten må ikke knytte hånden, da begge dele kan influere på nogle analyseresultater.

     

    Det skal sikres, at det urene stasebånd ikke ligger på bordet ved de rene utensilier. Brug evt. en lille bakke at lægge stasebåndet i mellem hver patient.

     

    Er venen svær at lokalisere, undersøges den anden arm. Giver det ikke bedre resultat, kan det hjælpe at opvarme huden ved en forsigtig massage af armen fra håndleddet mod albuebøjningen.

    Der kan klappes let på armen, for at få venen frem.

     

    Sker venepunkturen ikke umiddelbart efter at stasen er anlagt - måske fordi venen har været svær at finde - løsnes stasen og anlægges først igen, når man er klar til at foretage indstikket.

     

    6. Kanylespidsen kontrolleres visuelt, dvs. der skal være blank slibeflade og uden bøjet spids.

     

    7. Hold evt. om patientens arm, så venen kan fikseres med tommelfingeren. Venen kan også fikseres mellem pege- og lange-finger.

    Med den anden hånd stikkes kanylen ind i venen

    - ovenpå og parallelt med denne

    - med spidsens slibeflade opad, og

    - en indstiksvinkel på 15 - 30°.

     

    8. Fyldning af prøverørene påbegyndes så snart kanylen er på plads i venen.

    Her kan det være en fordel at indøve en teknik, så dette kan gøres med den hånd, der før blev anvendt til at holde armen og fiksere venen.

     

    9. Prøvetagningsrørene fyldes.

        

    NB! Hvis der bruges sommerfugl til venepunkturen, og det første rør er et natrium-citrat rør, skal der først tages lidt i et rør som kasseres. Dette gøres for at fjerne luften fra slangen og derved undgå fortyndingsfejl. Det kasserede rør skal være helt uden tilsætning el. et natrium-citrat rør.

     

     

      
     

    Prøvetagningsrør med tilsætning vendes forsigtigt umiddelbart efter fyldning.

     

    Citrat rør (blå prop) og rør med clot activator ( gul eller rød prop) vendes mindst 5 gange

     

    Alle andre rør med tilsætning vendes mindst 10 gange

     

     

     

     

    10. Når blodet holder op med at løbe, fjernes prøverøret ved forsigtigt at trække det bagud samtidig med, at der holdes igen på selve holderen.
    Anvendes almindelig kanyle skal kanylen holdes i ro, da det er ubehageligt for patienten, når den bevæges i venen.

     

    11. Roskilde: Hvis det undtagelsesvis af hensyn til arbejdsstilling er nødvendigt at lægge prøveglas på patientens seng/dyne, skal dette gøres med en serviet som underlag.

     

    12. Når sidste glas er fyldt, fjernes stasen (evt. kan stasen løsnes/fjernes lige efter indstikket) og glasset trækkes ud af holderen. En vattampon/cellestof holdes parat over indstiksstedet. Kanylen fjernes og vattet presses hårdt mod indstiksstedet. Det er vigtigt, at disse to ting sker forskudt med en brøkdel af et sekunds interval, da venen ellers kan læderes. Går der for lang tid, før vattet presses på, efter at kanylen er fjernet, kan patienten få et hæmatom.

     

    Hvis prøverørene ikke er fyldt helt, er det nødvendigt at udligne det resterende vacuum i rørene for at undgå hæmolyse af blodet, brug adaptor. Dette skal ske umiddelbart efter glasset er trukket ud af holderen.

     

    Vattamponer/cellestof til brug under prøvetagningen skal udtages fra bægeret el. lynlåsposen umiddelbart efter udført hånddesinfektion, derved undgår man at forurene de øvrige vattamponer/cellestof.

        

    13. Bed patienten om at bøje armen, så der klemmes sammen om tampon/cellestof.

    Ved patienter i antikoagulans behandling kan der under vattet/cellestof påsættes Sureseal (Trykforbinding).

    Patienter med blødersygdom bedes istedet løfte armen i vejret samtidig med at en vattompon presses let mod indstikstedet, indtil blødningen er standset. Den normale procedure kan forårsage en blodansamling i albueleddet.

                                 

    14.  Kanyle + holder kasseres i kanylebøtte. 

     

    15. Spildt blod på ydersiden af glas eller på sengebord tørres af med vand & sæbe og derefter med sprit. Blod på patienten tørres af med tørt vat eller en serviet fugtet med vand eller wetwipe..

     

    16. På sengeafdelinger sættes natbordet, sengebord eller andet, der er flyttet, på plads igen. Evt. bakke med morgenmad anbringes, så patienten kan nå den. Har man hævet sengen eller lagt sengehesten ned, skal dette bringes på plads igen, før man forlader stuen.


     
    3.7.1.1) Maximal tilladelig blodprøvevolumen på børn

    Ved prøvetagning på børn er der en tilladelig maksimal mængde blod der må udtages. Denne er afhængig af vægt og kan ses i dokumentet: Maximal tilladelig blodprøvevolumen på børn.


     
    3.7.2) Lokalbedøvelse

    Xylocain

    Xylocain kutanopløsning kan bruges til lettere bedøvelse af hudens overflade i forbindelse med blodprøvetagning:

     

    Sprøjten trykkes en gang i bund.

    Xylocain har virkning ca. 1 minut efter, overskydende tørres af med purzellin/vat.

     

    Tapin

    Tapin plaster er et medicinsk plaster, der anvendes til at bedøve hudens overflade i forbindelse med blodprøvetagning.

    Når det er nødvendigt at bruge Tapin plaster, skal prøvetagningen indpasses herefter:

    • Tapin plaster skal sidde i mindst 1 time
    • Kan med uændret virkning sidde i op til 5 timer. 
    • Tapin plasteret fjernes 15-30 min. før blodprøvetagning, således at venerne igen ses tydeligt.
    • Bedøvelsen varer i mindst 60 min. efter plastret er fjernet.

     

    Hvis der i specielle tilfælde er brug for en hurtigere prøvetagning, kan plastret sidde på i 30 minutter, og indstik foretages umiddelbart efter at plastret er fjernet.

     

    Hvis Tapin anvendes på et barn med astmaeksem (atopisk dermatitis) kan en kortere anvendelsestid være tilstrækkelig. I disse tilfælde bør plastret ikke sidde længere end 30 min, da det kan resultere i øget forekomst at lokale hudreaktioner.

     

    Særlige forholdsregler ved anvendelse
    •Børn født for tidligt (født før 37., svangerskabsuge): Tapin må ikke anvendes før barnet har opnået normalvægt.
    •Børn under 3 månder: Højest 1 stk Tapin plaster pr. døgn i højest 1 time.
    •Børn 3-11 måneder: Højest 2 plastre samtidig.
    •Børn >1 år: 1 eller flere plastre. 
    •Tapin må ikke anvendes på åbne sår eller skadede hudpartier.           
    •Tapin må ikke komme i kontakt med øjnene. 

    Brugsanvisning 

    1. Kontroller at hudoverfladen, som skal bedøves, er ren og tør.
      Åben Tapin plaster ved at fjerne aluminiumsfolien ved foliefligen. Undgå at berøre den runde, hvide overflade.
       
    2. Anbring plastret på huden, så den hvide overflade dækker området, der skal bedøves. Pres omhyggeligt hele vejen rundt på plastrets kant, så det fæstes godt.  
       
    3. Gnid forsigtigt på midten af plastret, så Tapin cremen er i god kontakt med huden. Skriv evt. tidspunkt for anbringelsen med kuglepen på plastret. 

     

                             
                                             

     
    3.7.3) Prøvetagning ved infusion eller transfusion

    Blodprøvetagning i arm med infusion i venedrop bør så vidt muligt undgås.    

    Er det ikke muligt, at vente med prøvetagning til infusion er afsluttet, stoppes droppet i 5 minutter, efter aftale med den kliniske afdeling. Plejepersonalet har ansvaret for venedrop. 

     

    Intralipid-infusion

    Droppet skal være lukket i 5 minutter, uanset om det løber i den arm man skal tage prøven i, i modsatte arm eller i CVK. Rekvisitionen påføres kommentar RKV14* (Prøve taget i forbindelse med intralipid indgift). Læs eventuelt på dropposen om der er tale om lipid indgift. Ved tvivl kan personalet på afdelingen spørges.

     

    Transfusion:

    Der må ikke tages blodprøver før 30 min. efter transfusionen er afsluttet.

    Fælles for infusion og transfusion:

    Hvis rekvirenten insisterer på prøvetagning på trods af infusion/transfusion, skal der blot oplyses, at analyseresultatet kan være behæftet med fejl pga. infusion/transfusion.

     

    Hvis der foretages prøvetagning under infusion/transfusion påføres rekvisitionen en af følgende kommentar:

    • RKV14*: Prøve taget i forbindelse med intralipid
    • RKV06*: Prøve taget i droparm
    • Prøvetagning under transfusion

     

    Se evt. BCC-instruks Rekvirering, afsnit 3.1.


     
    3.7.4) Patient foretager selv prøvetagning

    Ønsker patienten selv at tage prøver skal vi udlevere de nødvendige utensilier, og hjælpe med at mærke prøven. Patienten har også mulighed for at komme med prøver, de selv har trukket fra kateter. I intern kommentar på rekvisitionen i BCC noteres ”Patienten har selv foretaget prøvetagning”.

     


     
    3.7.5) Prøvetagning efter brystoperation

    Hvis der skal tages blodprøve efter brystoperation, følges følgende forholdsregler:

    Der anlægges ikke stase ved blodprøvetagning.

    Hvis patienten er ensidigt brystopereret:

    • Undgå så vidt muligt blodprøvetagning i armen på den brystopererede side de første 1 - 2 måneder efter operationen.

    Hvis patienten er brystopereret på begge sider:

    • Tag blodprøve på den mindst angrebne arm (hvor der er fjernet færrest lymfeknuder).

    Hvis patienten er brystopereret på begge sider med lymfeødem på begge sider:

    • Tages blodprøver fra fod- eller håndryg. 

     


     
    3.8) Kapillær blodprøvetagning i hæl

    Blodprøvetagning i hæl må kun foretages på præmature og nyfødte op indtil ca. 4 måneder, eller når barnet kan støtte på benet. Se minimum mængde blod til udvalgte kapillærprøver

     

    Bioanalytikeren skal så vidt muligt informere forældrene om blodprøvetagningen.

    Hvis babyen tages op af vuggen, skal man være omhyggelig med at støtte hovedet.


    Babyen må aldrig ligge på puslebordet eller lignende, uden at bioanalytikeren eller en anden person holder en hånd på babyen.

    Utensiler:

    ·         Injektionsserviet

    ·         Handsker

    ·         Hælestikker/ skærende lancet

    ·         Sterile vattamponer

    ·         Mikrotainer uden tilsætning til serum

    ·         Mikrotainer 365955 EDTA

    ·         Hepariniseret kapillærrør, Clinitubes REF 942-878 fra Radiometer

    ·         Mollelast (Conforming Bandage)

    ·         Kapillærrør

    ·         PKU-kort

    Fremgangsmåde:

     

    • Til præmature børn over 1000g - skærende lancet (stikdybde 1,0 mm og længde 2,5 mm)
    • Til præmature børn under 1000g - skærende lancet (stikdybde 0,85 mm og længde 1,75 mm). 

                             

    Sørg for at der er en god blodcirkulation i foden, enten ved at "nulre" foden godt eller ved anvendelse af "varmt omslag" eller sokker.

    1. Roskilde: Inden indstikket skal barnet tilbydes sukkervand.
    2. Indstiksstedet desinficeres med en spritserviet. Overskydende væske skal fordampe inden indstik (bl.a fordi Klorhexidin fra spritservietten kan ødelægger PKU-testen). Intet usterilt må berøre området mellem afspritning og indstik. 
    3. Indstikket må kun foretages på de to røde områder på nedenstående figur, dvs. lidt over kanten til trædesålen i den rødlige fortykkede del, enten på den indvendige eller udvendige side af foden.
      Området lige bag på hælen må aldrig anvendes.
    4. Tryk en dråbe blodperlesalve silikonefedt (IKKE vaseline) ud på hjørnet af den sterile skærende lancet .
    5. Hold den skærende lancet parallelt med fodsålen, og tryk den let mod huden i det røde område (se billede).
    6. Udløs lancet skalpellen, ved at trykke på udløseren. Gnid blodperlesalven mod indstiksstedet, så salven fordeles i et tyndt lag.
      Kassér de 2 første dråber blod. Undlad kraftig stase, en let malkning er tilrådelig
      Fyld glas/rør i rækkefølgen: Syrebase, hæmatologi, biokemi, PKU med det blodvolumen, der er behov for.
    7. Efter endt blodprøvetagning påsættes et børneplaster. Informer mor/far om at plastret skal fjernes efter max. 30 min. På C74 må der ikke påsættes plaster. I stedet anvendes den gaze, der er placeret ved barnet. Gasen rulles som en slynge og bindes om foden, så den ikke staser.                                                 

    PKU:

    • De tre felter på PKU kortet udfyldes helt med blod, ved hjælp af kapillærrør uden tilsætning. Se vejledning fra SSI
    • Felterne skal være helt udfyldte og papiret være gennemblødt
    • Der må ikke kradses med kapillærrøret i feltet
    • Kortet må ikke tørre i kraftigt lys.
    • Forældrene kommer selv med PKU kortet. KBA har ingen kort liggende.  

     

    For alle analyser gælder det at en for kraftig klemning af foden kan medføre hæmolyse samt tilblanding af vævsvæske i blodet.  


     
    3.8.1) Sukkervand ved smertelindring

    C10, C30, C74 og G73(ROS afdelinger) sørger personalet for sukkervand.

     

    På Klinisk Biokemisk afsnit ROS, findes saccharose og sterilt vand i Ambulatoriet, rum 6 i aflåst overskab - børnerummet. .   
    Saccharose og sterilt vand rekvireres via Sygehusapoteket.

             

    Fremstilling:
    210mg/ml (er afvejet i brun flaske) tilsættes 20 ml sterilt vand (afmålt og brugsklar). Blandes godt til pulveret er helt opløst. Skriv dato og tid på flasken.

    Holdbarhed:
    24 timer ved 2-8º C efter fremstilling.  

    Anvendelse:
    2 ml saccharoseopløsning suges op i en 7 ml sprøjte. Der gives lidt i mundvigen hos de nyfødte inden indstik. Derefter når der bliver stukket og lidt under selve prøvetagningen. Hvis barnet bruger sut, beholdes sutten i munden samtidig med at sukkervandet gives. 


     
    3.9) Kapillær blodprøvetagning i øre eller finger

    Kapillær blodprøvetagning i øre eller finger bruges primært til følgende analyser; kP-Glukose, Syre-base og til diverse analyser på børn fra 4 mdr., hvor det ikke er muligt at udtage en veneprøve. Se minimum mængde blod.

    Utensilier:

    ·        Injektionsserviet

    ·        Handsker

    ·       Microtainer Lancet

    ·        Vat

    ·        Evt. Glukose-stix, Microtainer-rør, Clinitubes 

    Fremgangsmåde øre:

    • Patientens øreflip nulres, hvis den er kold
    • Prøvetagningsstedet renses med Injektionsserviet, lad det tørre
    • Stikket placeres, så det følger ørets kant
    • 1. dråbe kasseres / aftørres med vattet
    • Pres eller tryk eventuelt forsigtigt
    • Vigtigt: Der må ikke stikkes i tidligere indstik.  

    Fremgangsmåde finger:

    • Sørg for at patientens fingre er rene. Håndvask i varmt vand anbefales
    • Prøvetagningsstedet renses med Injektionsserviet, lad det tørre

     

    • Stikket placeres på siden af fingerblommen på 3. og 4. finger
    • INR: 1. dråbe anvendes. Skal løbe frit
    • Glukose og CRP. 2. dråbe anvendes
    • HB. 3-4 dråbe anvendes
    • Pres eller tryk eventuelt forsigtigt
    • Vigtigt: Der må ikke stikkes i tidligere indstik og aldrig direkte i fingerblommen.
     
    3.10) Afslutning/Kvittering

    Efter enhver prøvetagning kvitteres for prøvetagning enten på PDA, i BCC eller direkte på PTB. Kvitteres på PTB skal initialer og tidspunkt for prøvetagning også indtastes i BCC.


     
    3.11) Patient afviser prøvetagning

    Indlagt patient

    1. Afviser en patient prøvetagning af en bestemt prøvetager kan man uanset begrundelse på afvisning vælge at tilbyde prøvetagning af en andenprøvetager såfremt det er umiddelbart muligt.
       
    2. Hvis det ikke umiddelbart er muligt at en anden kan foretage prøvetagning gøres personalet på aktuel afdeling opmærksom på, at prøvetagning ikke kan finde sted, og at man på afdelingen bedes genbestille ydelsen senere, helst på næste morgenrunde.
      I BCC indtastes rekvisitionskommentar RKV08* (Patient ønsker ikke prøvetagning).
    3. Hvis en patient generelt nægter prøvetagning indtastes i BCC rekvisitionskommentar RKV08* (Patient ønsker ikke prøvetagning).

     

     

    Ambulant patient

    1. Afviser en patient i Ambulatoriet på Klinisk Biokemisk afdeling prøvetagning af en bestemt laborant/bioanalytiker kan man uanset begrundelse på afvisning bede patienten trække et nyt nummer og påny tage plads i venteværelset. 
       
    2. Føler personalet sig truet eller intimideret, kan patienten helt afvises.
      Ved afvisning informerer nærmeste leder rekvirent og i BCC indtastes rekvisitionskommentar RKV08* (Patient ønsker ikke prøvetagning).
     
    3.12) Voldelige patienter

    Hvis en patient optræder voldeligt, tages der kontakt til personalet på afdelingen for løsning af situationen.

    Sker dette i ambulatoriet på KBA, tilkaldes en kollega eller evt. en afdelingsbioanalytiker eller kemiker.


     
    3.13) Alkohol/narko ved trafiksager

    Hvis man bliver bedt om at tage en alkohol og/eller narko prøve til politiet skal man forholde sig som beskrevet i denne instruks Prøvetagning - Rekvisition - alkohol (ethanol) ved trafiksager.

    Ved travlhed i vagten i Køge kan registrering ske i skemaet Manuel registrering af prøvetagning ved alkohol- og narkosager.


     
    3.14 ) Anonym HIV test

    Der kan foretages anonym HIV test.

    Disse foretages som beskrevet i nedenstående dokumenter:

    Køge: Patienter, der optræder anonyme i forbindelse med HIV KOE

    Roskilde: HIV-test, anonym ROS


     
    3.15) Malariaudstrygning

    Der benyttes 4 objektglas med matteret skrivefelt. De mærkes med blyant med navn og CPR-nr.

    Der anvendes kapillærblod (fra øreflip eller fra siden af finger-yderstykke). Se vejledning i LMV.


     
    3.16) Kvalitetskontrol af prøvetagning

    Der udføres Kvalitetskontrol af prøvetagning.

    Udførsel noteres i skema Vedligeholdelse i ambulatoriet med dato og initialer.

    Der udføres kvalitetskontrol på sengeafsnit/akutafdelingen samt i ambulatoriet.

    Afviger kvalitetskontrollen følges op på efterfølgende ambulatoriemøde og/eller personalemøde.


     
    4) Ansvarsforhold

    Det personale der udfører prøvetagning, har pligt til at anvende og følge denne instruks.

    Faglig ansvarlig for dokumentet, har i samarbejde med relevant gruppe ansvaret for at ajourføre instruksen.

    Alle ansatte har pligt til at påtale eventuelle fejl og fremkomme med eventuelle forbedringsforslag til dette dokument.


     
    5) Dokumentation

    Dokumentation for prøvetager og prøvetagning gemmes i BCC.

    Se desuden: Kvalitets- og teknisk registreringer i Klinisk Biokemi.

     


     
    6) Definitioner/Søgeord

    LMV: Laboratoriemedicinsk vejledning

    BCC: Laboratorie informations system

    PTB: Prøvetagningsblanket

    KBA: Klinisk Biokemisk Afdeling

    CVK: Centralt vene kateter

    PKU: Neonatal screening for 17 medfødte sygdomme

    ROS: SUH Roskilde


     
    7) Referencer

    NCCLS. Procedures for the Collection of Diagnostic Blood Specimens by Venipuncture; Approved Standard-Fifth Edition.
    NCCLS document H3-A5 (ISBN 1-56238-515-1). USA, 2003.

     

    NCCLS. Procedures and Devices for the Collection of Diagnostic Blood Specimens by Skin Puncture; Approved Standard-Fourth Edition.
    NCCLS document H4-A4 (ISBN 1-56238-382-5). USA, 1999.


    Standard DS/EN 15189:2013 - 5.04.01 Processer til præeksamination, generelt
    Standard DS/EN 15189:2013 - 5.04.04 Udtagning og håndtering af primære prøver
    minimum mængde blod kapillær prøvetagning
    Særaftaler omkring prøvetagning Køge
    Særaftaler Roskilde april 2020
    Version
    Godkendt
    Revisions information
    21.04.2020
    Tilføjet under faste: ◦Det er ikke tilladt at spise eller tygge tyggegummi ◦Det er ikke tilladt at ryge eller benytte nikotinplaster op til undersøgelsen. Tilføjet 8 timer Ny særaftale om prøvetagning i Roskilde
    02.04.2020
    Tilføjet vejledning til prøvetagning af PKU og link til malariaprøvetagningsinstruksen.
    15.02.2020
    tilføjet skærende lancet i punkt 3.8 15.02.20/jevn
    11.02.2020
    Rettet afsnit 3.15 så det kun omhandler blodprøvetagning, tilrettet Kvalitetskontrol af prøvetagning/ckel
    05.02.2020
    Under 3.3.2 fjernet linje 1 om håndhygiejne
    04.02.2020
    Helt nyt afsnit 3.3.1 Hygiejne ved prøvetagning på sengeafdelinger og 3.3.2 Hygiejne ved prøvetagning i ambulatoriet
    03.01.2020
    Tilføjet afsnit 3.14. Kvalitetskontrol af prøvetagning og EKG, Under afsnit 3.13 Alkohol/narko ved trafiksager. Ved travlhed i vagten i Køge kan registrering ske i skemaet Manuel registrering af prøvetagning ved alkohol- og narkosager. afsnit 3.7.1 Prøvetagning i albuebøjning. 11. Roskilde: Hvis det undtagelsesvis af hensyn til arbejdsstilling er nødvendigt at lægge prøveglas på patientens seng/dyne, skal dette gøres med en serviet som underlag. 3.7.1. punkt 10. Tilføjet almindelig kanyle 3.7.1 slettet link til sommerfugl, da vi anvender flere modeller 3.5.1 fjernet oplærte 3.4.1 Under identifikation af 3. person tilføjet tilhørsforhold 3.3. Omformuleret afsnittet til På sengeafdelinger hænger evt. stasebånd på hver patientseng. Denne benyttes til den pågældende patient, og efterlades hængende på patientens send. Anvendes medtaget staseslange, skal denne lægges til vask efter morgenrunden. Afsnit 3.11 tilføjet 3.Hvis en patient generelt nægter prøvetagning indtastes i BCC rekvisitionskommentar RKV08* (Patient ønsker ikke prøvetagning). Kapitel 3.2¨Rekvisition, Ved IT-nedbrud overgås til nødprocedure ved rekvirering af blodprøver
    14.11.2019
    Pkt. 3.1.1 er indsat: Specialaftaler omkring analyser
    13.11.2019
    Link til lokale dokumenter om anonym HIV er indsat som pkt. 3.13./bkn
    11.11.2019
    Erstatter 342323, 225757, 241529, 329064, 242946, 234115. 219727, 204377, 315557, 203934, 208293, 204377, 239359, 208318, 208308, 209370, 289298, 209409, 202850, 236244, 209380, 318717, 231253, 463417, 209388, 204027, 217587, 208293, 207898