Tværregionale dokumenter - Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, ver. 3
Info
Dokumentnummer:
542134 /
Version:
3
Håndbog:
Tværregionale dokumenter
Niveau:
Tværregional
Type:
Retningslinjer
Redaktør:
anpe
Fagligt ansvar:
ulsj
Ledelsesansvar:
Reg. Sgh.dok (Reg)
Godkendt af:
agla, djl, ipa, kjen, lonbj, slf
Udgivelsesdato:
15.01.2020
Dokumentbrugere:
Alle Funk./still. i PHC, Alle funk./still. sundhedsfagl. i Psyk., Alle funk./still. sundhedsfag. i Som., Alle geografier i Psykiatri, Alle geografier i Somatik, Alle kli. spc. i Psykiatri, Alle kl. spc. i somatik, Alle områder i PHC, Internet
Sundhedsfaglige Råd:
Udvalget for Inf.hygiejne
D4Offline app:
 
Tværregionale dokumenter
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
  Vis i Word
 

 

      
1) Formål
2) Målgruppe og anvendelsesområde
3) Definitioner
4) Fremgangsmåde
5) Ansvar og organisation
6) Referencer
  
1) 
Formål
Det overordnede formål med de generelle infektionshygiejniske forholdsregler er at begrænse risikoen for smittespredning og hospitals-/sygehuserhvervet infektioner for patienter, besøgende, personale og andre personer med kontakt til hospitalet/sygehuset. Principperne bygger på en risikovurdering og tilrettelæggelse af arbejdsgange, der tager hensyn til patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
 
2) 
Målgruppe og anvendelsesområde
Sundhedspersonale, der er ansat på Region Sjællands og Region Hovedstadens sygehuse/hospitaler med direkte eller indirekte patientkontakt, eller som udfører rene eller urene procedurer/opgaver. De generelle infektionshygiejniske forholdsregler skal følges i alle behandlingssituationer overfor alle patienter. Forholdsreglerne skal følges for at forebygge smitte som skyldes kontakt- eller dråbesmitte.
 
3) 
Definitioner
  • Aseptisk teknik (steril teknik): En arbejdsopgave der tilrettelægges og udføres, så udstyr, personaleadfærd og evt. lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau under hele proceduren. Der anvendes sterilt udstyr inkl. sterile handsker og eventuelt steril kittel.
  • Behandling: Behandling omfatter efter Sundhedsloven undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
  • Desinfektion: En proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for smitteoverførsel/infektion.
  • Håndhygiejne er en samlebetegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den midlertidige flora samt evt. reducerer den blivende flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion alene eller som håndvask efterfulgt af hånddesinfektion
  • Ikke-kritisk udstyr: Udstyr som generelt anvendes ved kontakt med intakt hud eller ingen kontakt med patienten. Rengøring vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.
  • Inventar: Ikke-nagelfast inventar som senge, madrasser, sengeborde, stole, borde, rulleborde o.l.
  • IT- og medikoteknik udstyr: Udstyr som anvendes på kliniske afdelinger. Omfatter stationære, bærbare og håndholdte (PDA) computere, tastatur, mus, pegepind, skærme inkl. touch–skærme, telefoner (fastnet og mobile) og lignende udstyr. Blodtryksapparat, stetoskop, scannere, EKG-apparat og ledninger, saturationsmåler, røntgenapparat og lignende medikoteknisk udstyr.
  • Kritisk udstyr: Udstyr som anvendes i sterile hulrum eller sterilt væv, f.eks. kirurgiske instrumenter. Kritisk udstyr skal før anvendelse gennemgå sterilisation, som altid er forud gået af rengøring efterfulgt af desinfektion med varme eller et desinfektionsmiddel med maksimal antimikrobiel effekt.
  • Leverandører er eksterne håndværkere, salgskonsulenter, private servicemedarbejdere, transportører, frivillige som Røde Kors, hospitalsklovne, ikke-ansat personale.
  • Medicinske engangshandsker er handsker, der anvendes i sundhedssektoren for at beskytte såvel patient som personale mod krydsforurening med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
  • Medicinsk flergangsudstyr: Udstyr, der kommer i kontakt med patienten eller dennes nærmiljø f.eks. staseslanger, forflytningssejl, glidestykker, bækkenstol og andre hjælpemidler. Ikke udstyr til invasive og operative indgreb. 
  • Non-touch teknik (”ikke-røre”): En arbejdsopgave, hvor der anvendes sterilt udstyr, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterilt udstyr.
  • Personlige værnemidler: Beskyttelsesudstyr til personale, besøgende, leverandører, der skal beskyttes mod smitsomme sygdomme. F.eks. handsker, engangsforklæde, overtrækskittel, maske og beskyttelsesbriller.
  • Rengøring: Proces der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.
  • Ren procedure: En arbejdsopgave, hvor man vil undgå at tilføre en forurening med mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer til udstyr, personer eller fødevarer, og hvor man arbejder med rent udstyr, der har en lav forekomst af mikroorganismer. Udstyr er rengjort og evt. desinficeret, men er ikke sterilt.
  • Risikovurdering: En systematisk metode til at identificere en risiko, og som adskiller acceptabel adfærd fra uacceptabel adfærd.
  • Semikritisk udstyr: Udstyr som anvendes ved kontakt med intakte ikke-sterile slimhinder og ikke-intakt hud. Semikritisk udstyr kræver altid rengøring med vand tilsat rengøringsmiddel efterfulgt af desinfektion med egnet desinfektionsmiddel.
  • Sundhedspersonale er personale, der varetager opgaver med pleje, undersøgelse, behandling, inklusiv rengøring, patienttransport mv.
  • Tekstiler: Vævet eller strikket materiale af natur- eller syntetiske fibre. 
  • Uren procedure: En arbejdsopgave, hvor der er risiko for en høj grad af forurening med organisk materiale, som kan indeholde mikroorganismer, og hvor der er risiko for, at man selv kan blive forurenet, eller kan forurene andre eller omgivelserne med organisk materiale, der kan indeholde mikroorganismer.
 
4) 
Fremgangsmåde

Sundhedsfagligt personale skal have modtaget undervisning og oplæring i de retningsgivende principper for generelle infektionshygiejniske forholdsregler og dertil hørende dokumenter.
Se ”Actioncard Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, retningsgivende principper”.

 

  • Toiletter/bækkenstole og kontakt- samt risikopunkter på toiletter i patientrelaterede områder, skal minimum dagligt rengøres og desinficeres med godkendt klorprodukt
 
5) 
Ansvar og organisation
  • Hospital- og sygehusdirektioner, centerledelser er ansvarlig for distribuering og formidling af retningslinjen.
  • Afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for implementering af retningslinjen og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede, for at retningslinjen kan følges.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende retningslinjen.
 
6) 
Referencer

 

Tværregional retningslinje

 

Håndhygiejne for sundhedspersonale

Actioncard Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale
Version
Godkendt
Revisions information
15.01.2020
Under 4) Fremgangsmåde er tekst vedr. seng og madras er slettet. Actioncard opdateret under pkt. om håndhygiejne med E-læring, opdatering under arbejdsdragt, dot 1. S. 3 rækkefølge ændret til urene, rene og sterile procedurer. S. 6 om opbevaring af udstyr, dot 1 og 2 byttet om, dot 3 omformuleret. Indsat ny reference.
26.06.2019
Rengøring af toiletter/bækkenstole, seng og madras er tilføjet
15.09.2017