Tværregionale dokumenter - Neuroborreliose, diagnostik, behandling og opfølgning af, ver. 4
Info
Dokumentnummer:
502863 /
Version:
4
Håndbog:
Tværregionale dokumenter
Niveau:
Tværregional
Type:
Redaktør:
lohg
Fagligt ansvar:
bewa
Ledelsesansvar:
Reg. Sgh.dok (Reg)
Godkendt af:
djl, ipa, kjen, lonbj, slf
Udgivelsesdato:
29.06.2021
Dokumentbrugere:
Internet, Læge, Neurologi, Næstved, Roskilde, Slagelse
Sundhedsfaglige Råd:
SFR Neuro (Reg)
D4Offline app:
 
Tværregionale dokumenter
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
  
 
1) Formål
2) Målgruppe og anvendelsesområde
3) Definitioner
4) Fremgangsmåde
4.1) Diagnose - mistanke om neuborreliose
4.2) Behandling
4.3) Opfølgning
5) Ansvar og organisation
6) Referencer
  
1) 
Formål
At understøtte ensartet diagnostik, behandling og opfølgning af neuroborreliose.
 
2) 
Målgruppe og anvendelsesområde
Læger i neurologiske afdelinger i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Retningslinjen er gældende for både børn og voksne.
 
3) 
Definitioner

Neuroborreliose: Neuroborreliose er Borrelia meningitis forårsages af spirokæten Borrelia burgdorferi, som overføres ved bid af skovflåten Ixodes ricinus. Diagnosen kræver CSF inflammation.

 

Søgeord: Lyme sygdom, Lyme-disease, borrelia meningitis


 
4) 
Fremgangsmåde 
4.1) 
Diagnose - mistanke om neuborreliose

Mistanke om Neuroborreliose

  1. Den typiske Bannwarth’s triade: smertefuld sensorisk radikulit (især aksiale rygsmerter), kranienerve affektion, først og fremmest uni eller bilateral facialisparese og ledsagende lymfocytær (= monocytær) pleocytose og proteinforhøjelse i spinalvæsken.
  2. Nyopståede brændende ofte svære og migrerende rygsmerter, hyppigt ledsaget af kutane dys/ hyperæstesier uden neurologiske udfald samt med de under pkt. 1 nævnte spinalvæskeforandringer.
  3. Uforklaret kraniel eller spinal oligo radikulitis med de under pkt. 1 nævnte spinalvæskeforandringer.
  4. Kronisk meningit (sygdomsvarighed over 5-6 måneder) med og uden CNS-affektion (oftest vaskulære læsioner eller encefalomyelitis) ledsaget af de under pkt. 1 nævnte spinalvæskeforandringer og Borrelia specifike antistoffer i CSF.

 

Mistanken bestyrkes ved oplysning om forudgående flåtbid og/el. erythema migrans, men kræves ikke for diagnosen. Spørg til antibiotikaindtagelse under forløbet.


Kronisk neuroborreliose er defineret ved en sygehistorie over 6 måneder. I praksis ses oftest en sygdomsudvikling over 3-4 måneder med uspecifikke symptomer, inden at der bliver neurologiske symptomer og objektive fund der fører til at mistanken om neurologisk lidelse med indikation for lumbalpuntur rejses. Disse patienter vil altid være IgG positive for borrelia i blod og CSF.

 

Borrelia intrathekal test bliver almindeligvis positiv 2-4 uger efter debut af neurologiske symptomer. Lumbalpunkteres patienten tidligt og er intrathekal negativ, anbefales repunktur med antistofbestemmelse efter endt antibiotisk behandling.


Borrelia antistofmåling i blod og spinalvæske er diagnostisk og kan ikke anvendes til at kontrollere behandlingseffekten, idet koncentrationen kan forblive høje igennem lang tid.

 

Efter endt behandling, kan der især når behandlingen er givet sent være langvarige, men i reglen beskedne restsymptomer (f. eks. dysæstesi, træthed). En rest parese efter endt behandling, betyder ikke behandlingssvigt. Tilstanden post lyme disease syndrome – PLDS er meget omdiskuteret, og uden evidens. Beslutningen om at analysere for borrelia antistoffer, skal være velovervejet og kun udføres på begrundet klinisk mistanke.

 

Der henvises til Borrelia klaringsrapporten for beskrivelse af disse differentialdiagnostiske problemer.


Borrelia antistofundersøgelse

 

Mht neuroboreliose, er påvisning af borrelia specifik intrathekal antistofproduktion den væsentligste analyse. Resultatet udtrykkes som et specifikt antistof indeks.

 

Antistofbestemmelse i en blodprøve alene er ikke diagnostisk. Tidlig neuroboreliose kan være seronegativ, og kun være intrathekal positiv. En negativ serum borelia IgG efter 3 månders sygdomsforløb udelukker kronisk neuroboreliose.

 

Spinalvæske (2 ml) og samtidig (under 24 timer) blodprøve sendes til klinisk mikrobiologisk afdeling til Borrelia antistofanalyse.


Fund af lymfocytær CSF pleocytose og positiv Borrelia specifik intratekal antistofsyntese har en diagnostisk prædiktiv værdi på over 95%.


Krydsreaktion (især Borrelia IgG) med Treponema pallidum forekommer. Såfremt syfilis er en relevant differentialdiagnose, ordineres standard test for syfilis screening på en blodprøve som vil være negativ ved borreliose.


 
4.2) 
Behandling

Voksne: penicillin-G 5 mill.I.E. (svarende til 3g) x 4, iv i 14 dage.

Ved penicillinallergi: Ceftriaxon 2 g x 1, iv i 14 dage.
eller
Doxycyclin: 1. døgn 200 mg x 2 po, efterfulgt af 100 mg x 2 10-13 dage.

 

Børn: Penicillin-G: 0,1 mill IE/kg (60 mg/kg) hver 6. time, iv i 14 dage.

Ved penicillinallergi: Ceftriaxon 50 mg/kg hver 24. time, iv i 14 dage.

 

Voksne og børn:
Efter indledende iv behandling, kan både voksne og børn over 8 år, færdiggøre behandlingen med peroral doxycyclin med samme dosis.


Kronisk neuroborreliose behandles som tidlig neuroborreliose.

 

  • Husk at orientere patienten om risiko for fotosensibilisering (ca. 1 %) under doxycyklinbehandling.
  • Neuroborreliose er anmeldelsespligtig (formular 1515).
 
4.3) 
Opfølgning

Patienter med stadie 2 neuroborreliose behøver kun re-lumbalpunkteres ved mistanke om fortsat sygdomsaktivitet eller mhp. diagnostisk antistofpåvisning såfremt første CSF-prøve var negativ.


Patienter med kronisk neuroborreliose bør re-lumbalpunkteres efter 3, 6 og 12 måneder med henblik på dokumentation af aftagende CSF inflammation, især ved persisterende symptomer. Ved dårligt kliniks respons er overvejelse af andre neurologiske differentialdiagnoser væsentlig.


Den borreliaspecifikke intrathekale antistofsyntese vil ofte efter behandling forblive positiv eventuelt livslang, men pleocytosen skal remittere.

  • Pleocytosen er aktivitetsmarkøren!
  • En positiv antistoftitter i blod eller i CSF i sig selv skal ikke behandles!
 
5) 
Ansvar og organisation

Hospitals- og sygehusledelser, centerledelser er ansvarlige for distribuering og formidling af retningslinjen.

 

Afdelings- og klinikledelser i Akutklinikker/ Akutmodtagelser og neurologiske afdelinger er ansvarlige for, at retningslinjen implementeres og hvor relevant konkretisering heraf.

 

Den enkelte læge er ansvarlig for at kende og følge retningslinjen.


 
6) 
Referencer

Dessau RB et al. Lyme Borreliose. Klinik, diagnostik og behandling i Danmark. Klaringsrapport 2014

 

www.dskm.dk.


Mygland A. et al. EFNS guidelines on the diagnosis and management of European Lyme neuroborreliosis. Eur J Neurol 2010


Stanek G. et al. Lyme borreliosis: clinical case definitions for diagnosis and management in Europe. CMI 2011


 

Dansk Neurologisk Selskab, NBV: Neuroborreliose - diagnostik og behandling

 

SSI - Individuelt anmeldelsespligtige sygedomme (formular 1515)

Version
Godkendt
Revisions information
29.06.2021
Dokumentet har gennemgået 2-årig revision. Genudgives uden ændringer.
12.07.2018
Dokumentet har gennemgået 2-årig revision. Der er justeret i definitioner, i afsnittet om diagnosticering og i afsnittet borreliaantistoffer, og i behandlingsafsnittet er antibotikavarighed ændret fra 10 – 14 dage til 14 dage. Referencer er opdateret.
13.10.2017
OBS der er foretaget ændring i dosering af Penicillin-G til børn
17.05.2017