Tværregionale dokumenter - Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre), ver. 4
Info
Dokumentnummer:
477563 /
Version:
4
Håndbog:
Tværregionale dokumenter
Niveau:
Tværregional
Type:
Retningslinjer
Redaktør:
anpe
Fagligt ansvar:
mlyg
Ledelsesansvar:
Reg. Sgh.dok (Reg)
Godkendt af:
djl, kjen, lonbj, slf
Udgivelsesdato:
10.01.2020
Dokumentbrugere:
Alle geografier i Psykiatri, Alle geografier - Kli. spc. Somatik, Alle kli. spc. i Psykiatri, Alle kl. spc. i somatik, Diætist, Internet, Leder, Læge, Plejer, SOSU ass./hj. og sygehj., Sygeplejerske
Sundhedsfaglige Råd:
Kl. Ernæringskomité (Reg)
D4Offline app:
 
Tværregionale dokumenter
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
  Vis i Word
 

 

      
1) Formål
2) Målgruppe og anvendelsesområde
3) Definitioner
4) Fremgangsmåde
4.1) Indikationer for anlæggelse af naso-gastrisk sonde
4.1.1) Kontraindikationer mod sondeanlæggelse og/eller sondeernæring
4.1.2) Relative kontraindikationer mod sondenedlæggelse og/eller sondeernæring
4.2) Valg af størrelse på naso-gastrisk sonde
4.3) Anlæggelse af naso-gastrisk sonde
4.3.1) Før anlæggelse
4.3.2) Lejring af patienten
4.3.3) Utensilier
4.3.4) Procedure
4.3.5) Fejlplacering af sonde ved anlæggelse - symptomer
4.4) Kontrol af beliggenhed ved anlæggelsen og derefter
4.5) Øvrige forholdsregler ved sondeernæring
4.6) Hygiejne og holdbarhed af sondeernæring
4.6.1) Hygiejne og holdbarhed af sonde
4.7) Produktvalg, opstart og dosering
4.7.1) Produktvalg
4.7.2) Opstart og dosering
4.7.2.1) Opstartsplaner, eksempler
4.7.2.2) Bolus indgift – opstart og dosering
4.8) Indgift af vand i sonden
4.9) Indgift af vitaminer og mineraler
4.10) Ophør af sondeernæring
4.11) Komplikationer
4.12) Indgift af medicin i sonde
4.13) Udskrivelse - kommunikation og ansvar ved udskrivelse af patienten med en fødesonde
5) Ansvar og organisation
6) Referencer
  
1) 
Formål

At fremme en fælles arbejdsgang for håndtering af sondeernæring til indlagte voksne patienter, med fokus på:

 

  • Anlæggelse af naso-gastrisk sonde
  • Kontrolprocedurer og indgift af sondeernæring
  • At nedbringe eventuelle komplikationer ved sondeernæring, herunder aspiration og dødsfald relateret til sondeernæring
 
2) 
Målgruppe og anvendelsesområde

Sundhedspersonale i somatiske og psykiatriske afdelinger, hvor der anvendes naso-gastrisk ernæringssonde i Region Hovedstaden og Region Sjælland.


Visse afdelinger, f.eks. indenfor specialerne intensiv terapi, apopleksi, neurokirurgi, onkologi og psykiatri, kan have egne supplerende retningslinjer, som udbygger denne.

 

Specialespecifikke retningslinjer må ikke være lempeligere mht. sikkerhed ift. håndtering af sondeernæring end denne retningslinje.


Afgrænsning:
Denne retningslinje omfatter ikke perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) sonder samt ernæringssonder placeret i tyndtarmen. Her skal foreligge lokale retningslinjer.


 
3) 
Definitioner

Aspiration til lungerne: Fejlagtig indgift af sondeernæring i luftvejene (displaceret sonde) eller tilbageløb af sondeernæring fra ventrikel til luftveje


Bolusindgift: Indgift af sondeernæring i portioner/måltider. Kan gives med eller uden pumpe


Kontinuerlig indgift: Løbende indgift af sondeernæring. Kan gives med eller uden pumpe, via ernæringssæt (pumpe/gravity)


Refeeding syndrom: En potentielt livstruende fysiologisk tilstand der kan udløses akut når alvorligt malnutrierede patienter eller patienter der er i rehabilitering fra alvorlige katabole sygdomme, får tilført ernæring. Se Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre)

Søgeord: Ernæringsterapi, underernæring, TPN, vitaminer, vægttab,  energi, ernæringstilstand, apsirat, sondekontrol, bolusindgift, sondeskyldning


 
4) 
Fremgangsmåde

Anlæggelse af sonde til sondeernæring må kun foretages efter lægeordination for den pågældende patient med patientens accept.

 

Ordination, kontrolprocedurer i forbindelse med anlæggelsen og den efterfølgende kontrol skal journalføres jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder. Som udgangspunkt anvendes nasogastrisk sonde til patienter hvor der forventes behov for kortere tids sondeernæring (6-8 uger).


 
4.1) 
Indikationer for anlæggelse af naso-gastrisk sonde

Hvis en patient ikke kan indtage mad og drikke, svarende til mindst 75 % af estimeret energi- og proteinbehov indenfor 4 døgn efter ernæringsterapi er iværksat.


 
4.1.1) 
Kontraindikationer mod sondeanlæggelse og/eller sondeernæring
  • Stenoser i svælg eller øsofagus, som ikke tillader passage af sonden
  • Ubehandlede blødningsforstyrrelser
  • Komplet tarmobstruktion, svær cirkulatorisk insufficiens med tarmiskæmi/nekrose samt perforation i mave/tarm kanal
  • Mistanke om basis-kraniefraktur
 
4.1.2) 
Relative kontraindikationer mod sondenedlæggelse og/eller sondeernæring
  • Ventrikelretention over 300-500 ml.
  • Paralytisk ileus
 
4.2) 
Valg af størrelse på naso-gastrisk sonde

Generelt anvendes sonder i størrelse Ch 8 – Ch 12. Dog anbefales brug af Ch 12 sonde til svækkede patienter. Eksempelvis:

 

  • Patienter med nedsat bevidsthed eller somnolens
  • Patienter med nedsat hoste-synke refleks (eks. apopleksi, hjerneskade m.m.)
  • Patienter med svær ventrikelretention, f.eks. postoperativ

 

Ch 8-10 kan anvendes hos vågne, ko-opererende patienter med bevarede hoste-/synkerefleks. Obs at det ofte ikke er muligt at aspirere fra ventriklen på en tynd sonde, og den kan nemt stoppe til ved medicinindgift.


 
4.3) 
Anlæggelse af naso-gastrisk sonde
Selve anlæggelse af ernæringssonde og kontrol af placeringen kan, af læge, delegeres til andre sundhedspersoner, som har den fornødne kompetence. Denne kompetence kan være opnået på en uddannelsesmæssig baggrund eller kan være opnået på baggrund af fornøden undervisning og instruktion.
 
4.3.1) 
Før anlæggelse
  • Patienten informeres, accepterer og forberedes på proceduren
 
4.3.2) 
Lejring af patienten

Hvis det er muligt, skal patienten sidde op ved anlæggelse af sonde.
Alternativt lejres patienten med hovedgærdet eleveret til en vinkel på 30-45 grader eller i sideleje.


 
4.3.3) 
Utensilier
  • Sonde med guidewire
  • Afdækningsstykke
  • Fikseringsplaster
  • Handsker
  • Xylocain gel 2%
  • Sprøjte lille størrelse
  • Stetoskop
  • Glas med vand til patienten evt. sugerør
  • Kapsel til patienten
 
4.3.4) 
Procedure
  • Der anvendes handsker ved håndtering af sonder og sondeernæring. Herudover udføres håndhygiejne (hånddesinfektion eller håndvask og hånddesinfektion) før og efter alle procedurer
  • Med patienten siddende i opret stilling udmåles med sonden afstanden fra toppen af epigastriet til bag øret, og herfra frem til næsetippen. Det bemærkes, hvilket længde-mærke på sonden, der er ud for næsetippen
  • Sondespidsen påføres lokalbedøvende salve
  • Med patientens næse rettet lidt opad føres sonden langs bunden af næsehulen ned til svælget, indtil svælgrefleks kan mærkes
  • Herefter bøjer patienten hovedet længst muligt fremad og nedad. Med en smule vand, evt. via sugerør, stimuleres synkerefleksen, og samtidigt føres sonden ned i øsofagus, idet der skubbes på sonden, hver gang patienten synker (ved kendt dysfagi undlades vand). Man skal kunne mærke et let træk i sonden under synkebevægelserne
  • Dette gentages et par gange, indtil det angivne længde-mærke er ud for næsetippen. Guidewiren fjernes
  • Længde-mærket på sonden noteres i SP
 
4.3.5) 
Fejlplacering af sonde ved anlæggelse - symptomer

 Symptom Mulig årsag Handling

 

Patienten hoster, kan ikke tale eller græde og bliver cyanotisk.
Der aspireres meget luft uden, der opstår vakuum

 

Sonden placeret i luftvejene

 

Fjern straks sonden og genanlæg den, når patienten er faldet helt til ro

Der kan ikke aspireres på sondenSonden placeres i oesophagus

 

Før sonden længere ned og kontrollér placeringen

 

Der er modstand ved sondenedlæggelse.
Patienten kan ikke tale, bliver urolig, har vedvarende opkastningsfornemmelser

 

Sonden krøller i mundhule/svælg

 

Fjern sonden og genanlæg den

 

Sondeanlæggelse kan medføre pulsfald hvilket skyldes vagus-stimulation. Dette kan opleves som ubehag hos patienten og det kan være nødvendigt at fjerne sonden igen. Hvis det er meget vanskeligt at anlægge sonde, kan det være nødvendigt at sedere patienten eller at anlægge sonden i forbindelse med en anæstesiologisk procedure.


 
4.4) 
Kontrol af beliggenhed ved anlæggelsen og derefter

Umiddelbart efter anlæggelsen og før sonden anvendes:


Den ordinerende læge skal tage stilling til, hvorledes sondens beliggenhed skal kontrolleres. Dette dokumenteres i patientjournalen.

 

Kontrol ved anlæggelse

  • Den mest sikre metode er røntgenkontrol med indgift af kontrast i sonden. Kontrollen giver dog kun sikkerhed på anlæggelsestidspunktet
  • Røntgenkontrol er unødvendig i en række tilfælde (f.eks. vågne og koopererende patienter med bevaret hoste- og synkerefleks og patienter, samt patienter, som af forskellige årsager skal have sonden genanlagt så hyppigt, at den samlede stråledosis bliver for stor, eller hvis røntgenkontrol ikke er tilgængelig)
  • Hos patienter med en Ch 12 sonde (svage eller udsatte patienter med svækket bevidsthed eller svækkede hoste- og synkerefleks, svær ventrikelretention) udføres kontrol ved indblæsning af 10 - 20 ml luft i en sprøjte og samtidig stetoskopi af øvre abdomen (epigastriet/øvre ve. kvadrant) samt ved aspiration af ventrikelindhold, evt. aspiration af 10-15 ml indgivet væske (start med 2-5 ml). I tvivlstilfælde udføres røntgenkontrol
  • Hos vågne patienter med en Ch 8 sonde (vågne, koopererende patienter med bevarede hoste- og synkerefleks) udføres kontrol ved indblæsning af 10- 20 ml luft i en sprøjte og samtidig stetoskopi af øvre abdomen (epigastriet/øvre ve. kvadrant). Det forsøges, om der kan aspireres på sonden. I tvivlstilfælde udføres røntgenkontrol
  • Kontrol af beliggenhed dokumenteres i journalen

 

Daglig kontrol i forbindelse med brug af sonden
Før hver brug af sonden, skal beliggenheden altid kontrolleres, jf. nedenstående. Dette dokumenteres i SP vurderingsskema.

 

  • Det kontrolleres, at det oprindelige længde-mærke fortsat er ud for næsetippen
  • Hos patienter med en Ch 12 sonde: kontrol ved indblæsning af luft og desuden ved aspiration af ventrikelindhold, evt. aspiration af 10-15 ml indgivet væske (start med 2-5 ml)
  • Hos vågne patienter med en Ch 8-10 sonde: kontrol ved indblæsning af luft og samtidig stetoskopi af øvre abdomen (epigastriet). Det forsøges, om der kan aspireres på sonden
  • Ved bolusindgift kontrolleres før indgift af hver bolus
  • Ved kontinuerlig indgift kontrolleres dagligt før brug og 1 x i hver efterfølgende vagt, hvor der gives sondeernæring (= beliggenhed kontrolleres 3 gange i døgnet)
  • I tvivlstilfælde: Gennemfør røntgenkontrol
  • Ved hoste: Afbryd infusionen og kontroller placeringen igen


PH-måling som kontrol for rette beliggenhed er ikke beskrevet i retningslinjen, da det skønnes, at denne metode er usikker.


 
4.5) 
Øvrige forholdsregler ved sondeernæring

Blodprøver
Hos alle patienter kontrolleres væsketal, P-fosfat, P-Mg før opstart af sondeernæring link refeeding. Se i øvrigt afsnittet vedr. opstart.

 

Indgiftsmetode
Da sondeernæring indgivet som bolus er førstevalg til patienter med svækket bevidsthed eller svækkede hoste-og synkereflekser og svær ventrikelretention, skal disse patienter være under opsyn, under indgift af hver bolus sondeernæring.

 

Aspirat:

  • Ved aspirat på under 200 ml indgives planlagt bolus 
  • Ved aspirat på over 200 ml, kan der evt. forsøges med peristaltikfremmende medicin. Og efter 1 time måles aspirat igen
  • HUSK: Aspiratet skal gives tilbage til patienten gennem sonden
  • Mængden af aspirat dokumenteres i SP

 

Lejring af patient:

  • Patientens hovedgærde bør være eleveret til 30 - 45º under indgift af sondeernæring og mindst 30 min. efter indgift er stoppet, for at reducere risiko for aspiration til lungerne
  • Lejring dokumenteres i SP

 

Sondeernæring kan gives i nattetimerne hos patienter, som er vågne og koopererende om dagen, som lejres efter anbefalingerne


Volumen:

  •  Maksimal anbefalet volumen ved bolus indgift, er 250 ml pr. bolus. Indgift af større mængde øger risiko for diarré

 

Skyl efter indgift:

  • Sonden skylles med ca. 20 ml postevand efter indgift af sondeernæring for at forhindre tilstopning af sonden. Sonden skylles også efter aspiration
  • Hos bevidsthedssvækkede patienter, patienter med nedsat hoste- synkerefleks samt immunsupprimerede patienter (leukocyttal mindre end 1 mia/liter) anvendes sterilt vand, Kimfrit vand, SPA-mineralvand på flasker fra Centralkøkkenet (Water box) eller kogt afkølet vand
 
4.6) 
Hygiejne og holdbarhed af sondeernæring
  • Der udføres håndhygiejne (hånddesinfektion eller håndvask og hånddesinfektion) før og efter alle procedurer, og der anvendes handsker ved håndtering af sondeernæring
  • Ved åbning af pose med sondeernæring, noteres dato, tidspunkt og initialer på posen
  • Den maksimale holdbarheds tid på 24 timer efter åbning skal overholdes
  • Ved kontinuerlig sondeernæring anvendes altid et lukket system: Sonde - ernæringssæt – sondeernæring
  • Hvis bolus gives fra posen ophængt på dropstativ, via ernæringssæt, kan sondeernæring opbevares på stuen i 24 timer forudsat, at hygiejniske forholdsregler overholdes (brug af engangshandsker, lukning af overledningssæt med skrueprop)
  • Hvis bolus gives med sprøjte, skal sondeernæring opbevares i køleskab efter åbning. Der anvendes evt. en bolusadaptor, posen må ikke klippes op. Den afmålte mængde sondeernæring tempereres til stuetemperatur lige før indgift
  • Ernæringssættet skiftes dagligt både ved kontinuerlig- og bolusinfusion
 
4.6.1) 
Hygiejne og holdbarhed af sonde

Naso-gastriske sonder skal skiftes jævnligt. Ofte angiver producenterne, hvor ofte sonden skal skiftes. Der kan dog være behov for hyppigere skift.


 
4.7) 
Produktvalg, opstart og dosering 
4.7.1) 
Produktvalg
  • Som udgangspunkt anvendes et standardprodukt som førstevalg (indeholder ca. 4.200 kJ og 40 g protein per 1.000 ml)
  • Ved væskerestriktion, eller hvis patienten har spist normalt frem til indlæggelsen, kan  et mere koncentreret produkt anvendes (indeholder mindst 6.300 kJ og 60 g protein per 1.000 ml)
  • Specialpræparater anvendes i særlige tilfælde (eksempelvis ved malabsorption, nyreinsufficiens mv.). Se hospitalets liste over tilgængelige præparater


Kontakt klinisk diætist ved særlige problemer.


 
4.7.2) 
Opstart og dosering

Inden opstart skal der tages stilling til, om patienten skal have sondeernæring indgivet kontinuerligt eller som bolus.

  • Hos vågne, koopererende patienter med bevaret synke – og hosterefleks vælges typisk opstart med kontinuerlig indgift, for at reducere risiko for diarré

 

Desuden vurderes om patienten er i risiko for refeeding syndrom og dermed har behov for en langsom opstart af sondeernæringen. (Jf. Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre). Det skal samtidig vurderes, om der er behov for yderligere monitorering af blodprøver jf. anbefaling i tværregional retningslinje for RFS.
Dosering beregnes med udgangspunkt i patientens energi- og proteinbehov, som er estimeret ved ernæringsscreening under fanebladet ernæring i SP. Se Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne samt manual for dokumentation af ernæring i SP


 
4.7.2.1) 
Opstartsplaner, eksempler

Almindelig opstart med kontinuerlig indgift til vågne, koopererende patienter med bevaret synke- og hosterefleks:


Dag 1:  Ca. 500 - 750 ml over 10 timer, dvs. 50-75 ml/time sv.t. ca. 15 dråber pr. min.
Dag 2:  Ca. 750 – 1.000 ml over 10 timer, dvs. ca. 75- 100 ml/time sv.t. ca. 25 dråber pr. min.
Dag 3:  Ca. 1.000 – 1.500 ml i løbet af 10-12 timer, dvs. 100-125 ml/time sv.t. ca. 33 dråber pr. min.
Dag 4: Patientens energi- og proteinbehov dækkes fuldt. Der skiftes evt. til et mere energi- og proteinrigt produkt. Indgives med ca. 100- 125 ml/time.

 

Langsom opstart med kontinuerlig indgift til vågne, koopererende patienter med bevaret synke- og hosterefleks, som er i risiko for udvikling af RFS:

 

OBS: Sondeernæring bør først opstartes efter relevant monitorering af blodprøver og evt. substitution af elektrolytter og Thiamin, jvf . retningslinje for Refeeding syndrome (RFS).

 

For ikke at tilføre for meget energi, anvendes altid standardprodukt til patienter i risiko for RFS (ca. 4.200 kj og 40 g protein/1.000 ml).

Tabel 2: Forslag til plan ved kontinuerlig indgift, med standard produkt, dag 1-3, til pt. i risiko for RFS. Den daglige mængde sondeernæring er baseret på anbefalet kcal./kg.

 

Klinisk diætist skal snarest muligt mhp. fuld ernæringsplan. Se i øvrigt tværregional retningslinje for RFS.

 
4.7.2.2) 
Bolus indgift – opstart og dosering

Bolus indgift er førstevalg til patienter med svækket bevidsthed eller svækkede hoste-og synkereflekser og svær ventrikelretention (disse patienter skal være under opsyn, under indgift af hver bolus sondeernæring).


Almindelig opstart med bolusindgift

 

Dag 1: 100-125 ml pr. måltid 5-6 x dagl.
Dag 2: 150 ml pr. måltid 5-6 x dagl.
Dag 3: 200 ml pr. måltid 5-6 x dagl.
Dag 4: Patientens energi- og proteinbehov dækkes fuldt. Der skiftes evt. til et mere energi- og proteinrigt produkt. Indgives med ca. til 250 ml pr. bolus 5-6 x dagl.

En bolus indgift gives typisk over 10 -20 min. enten via pumpe eller sprøjte, samtidig med at patienten er under opsyn.

 

Langsom opstart med bolus indgift, til patienter som er i risiko for udvikling af RFS:

 

OBS: Sondeernæring bør først opstartes efter relevant monitorering af blodprøver og evt. substitution af elektrolytter og Thiamin, jvf . retningslinje for Refeeding Syndrome (RFS).

 

For ikke at tilføre for meget energi, anvendes som udgangspunkt standardprodukt til patienter i risiko for RFS (ca. 4.200 kj og 40 g protein/1.000 ml).
Ved mistanke om svær ventrikelretention kan dog vælges et mere energi- og proteinrigt produkt, således at der indgives mindre volumen pr. bolus.

 

Tabel 2: Forslag til plan ved bolus indgift med standard produkt, dag 1-3, til pt. i risiko for RFS. Den daglige mængde sondeernæring er baseret på anbefalet kcal./kg.

Klinisk diætist skal snarest muligt mhp. fuld ernæringsplan. Se Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne 16 år eller ældre)

 
4.8) 
Indgift af vand i sonden

Patienten har ofte behov for større væsketilførsel end den mængde vand der er i sondeernæringen.

 

  • Ekstra vand gives sædvanligvis som frisk postevand indenfor højst 10 min., i f.eks. en 50 ml sprøjte direkte i sonden. Hos svækkede patienter, patienter med nedsat hoste-  og synkerefleks samt immunsupprimerede patienter (leukocyttal mindre end 1 mia/liter) anvendes 
    • Sterilt vand
  • Der må ikke blandes vand i sondeernæringen
  • Den tømte sondeernæringspose må ikke anvendes til indgift af vand
 
4.9) 
Indgift af vitaminer og mineraler

Hvis patienten får sondeernæring svarende til 1.500 kcal. (6.300 kj.), vil behovet for mikro-næringsstoffer være dækket. Ved færre kalorier skal gives vitamin-mineral tilskud. Ved tvivl kontaktes klinisk diætist.


 
4.10) 
Ophør af sondeernæring

Mængden af sondeernæring kan gradvist reduceres i takt med, at patienten indtager stigende mængde mad og drikke pr. os. Når patienten kan indtage mindst 75% af det estimerede energi- og proteinbehov vurderet på mindst ét døgns kost- og væskeregistrering, kan sonden seponeres.


 
4.11) 
Komplikationer

Aspiration – se også bilag 1.

 

Aspiration til lungerne kan forebygges ved:

  • At sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, se afsnit om kontrolprocedurer
  • At hovedgærdet er eleveret 30-45 under infusionen og mindst 30 min. efter
  • At sikre sig at ventriklen tømmer sig, enten ved at spørge den vågne, koopererende patient om evt. kvalme eller ved at aspirere på CH 12 sonden. Dette udføres før hver dags start og 1 gang i hver efterfølgende vagt efter 2-3 timers indløb. Ved bolus indgift kontrolleres før indgift af hver bolus

 

Infektioner – mulige årsager
Gastroenteritis skyldes ofte kontamination af sondeernæringen, særligt hos patienter med nedsat produktion af ventrikelsyre, f.eks. i forbindelse med syresekretionshæmmende behandling.

 

  • Følg vejledningen i afsnit 4.6.1 "Hygiejne og holdbarhed af sondeernæring” oven for
  • Der bør kun anvendes færdigblandet sondeernæring, idet opslemning af pulver i vand indebærer betydelig risiko for kontamination
  • Holdbarhed på højst 24 timer efter åbning af sondeernæring skal overholdes
  • Sondeernæring må ikke stå på bordet ved stuetemperatur
  • Ernæringssæt skiftes dagligt

 

Pneumoni – mulige årsager

  • Anlæggelse af sonden kan altid medføre en lille risiko for kontaminering af trachea under passagen af larynx
  • Vækst af bakterier fra ventriklen langs sondens yderside via pharynx til trachea særligt hos fladt lejrede patienter, med ingen eller lav produktion af ventrikelsyre. Eller hvis patienten får syresekretionshæmmende medicin. Hos disse patienter kan et sondepræparat med lavt pH (f.eks. et peptidpræparat) forsøges
  • Aspiration af sondeernæring og/eller ventrikelindhold til lungerne
  • Manglende mundhygiejne i kombination med dysfagi, hvor mundbakterier kan aspireres til lungerne
  • Gentagne anlæggelser af sonden. Det anbefales derfor kun at acceptere få genanlæggelser, f.eks. hos konfuse patienter som fjerner sonden, før der skiftes til gastrostomisonde (PEG)

 

Tilstopning- mulige årsager

Tilstopning kræver ofte anlæggelse af en ny sonde, hvilket øger risikoen for komplikationer (pneumoni).

 

  • Proteinet (kasein) i sondeernæringen fælder ud ved kontakt med ventrikelsekretet og kan tilstoppe de små huller i sondens spids
  • Sondeernæring med fibre kan øge risiko for tilstopning
  • Sonden gennemskylles (spules) med 20-25 ml postevand før og efter brug 
  • Tilstopning må aldrig søges afhjulpet ved at indføre en guidewire, pga. risiko for perforation
  • Tilstopning kan søges afhjulpet med dansk vand eller Cola

 

Diarré- mulige årsager

  • Manglende hygiejne ved håndtering og opbevaring af sondeernæring
  • For hurtig infusionshastighed
  • Sondeernæringen er for kold
  • Anvendelse af hyperosmolært produkt
  • For tidlig overgang til bolus indgift
  • Displacering af sonde fra ventrikel til duodenum (check mærket på sonden ud for næsetippen)
  • Medicin (antibiotika, laxantia, primperan o.lign., mixturer med højt sorbitolindhold)
  • Gastroenteritis f.eks. pga. uren håndtering, urene sprøjtesæt eller kontamineret sondeernæring
  • Anvendelse af ”uautoriserede” fødevarer til sondeernæring, f.eks. ”blendet alm. mad”


Afhjælpning:

  • Hvis årsagen ikke kan identificeres/afhjælpes, behandles diarré f.eks. med mixt. Imodium (0,2 mg/ml), 10 (-20) ml x 2-4
  • Overvej anvendelse af fiberpræparat med dokumenteret effekt på diarré.

 

Kvalme, retention, mavekneb, opkastning

Dette forekommer hos en del patienter i starten og kan afhjælpes ved:

 

  • At reducere infusionshastighed
  • Evt. forsøge behandling med peristaltikfremmende/kvalmestillende medicin

 

Væske- og elektrolytforstyrrelser

Hos alle patienter kontrolleres P-Fosfat, P-Mg og P-K før start af sondeernæring og herefter 1-2 gange ugentligt, med mindre patienten er i risiko for RFS. I så fald følges anbefalinger for monitorering og substitution, som angivet i RFS retningslinje.
Se desuden retningslinje vedr. Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre) for langsom opstart af ernæring og kontrol/korrektion af væske og elektrolytter

 

Mundproblemer
Der kan opstå slimhindeproblemer i munden hos patienter, som ikke spiser per os. Se Mundhygiejne, vurdering af behov for og udførelse af samt eventuel lokal instruks vedr. mundpleje og vedligeholdelse af tygge- og synkefunktion. Hvis muligt skal patienten opfordres til at spise til trods for sondeernæringen.


 
4.12) 
Indgift af medicin i sonde

Knusning og opløsning eller opslemning af tabletter eller kapsler skal begrænses mest muligt pga. usikker dosering. Hvis der ikke skal administreres en hel tablet, bør denne deles før opslemning, således at hele opslemningen altid kan administreres.

 

  • Medicin indgives med en 10 ml eller 20 ml eller 60 ml enteral sprøjte i ernæringssættets sidestuds. Disse sprøjter er fremstillet med en studs, der fysisk forhindrer, at sprøjten kan sættes på en i.v. adgang.
  • Der pauseres med sondeernæringen under medicinindgift.
  • Medicin bør så vidt muligt administreres som mikstur.
  • Sonden skylles med 20-30 ml postevand eller sterilt/kimfrit vand vand før indgift af medicin


Følgende lægemidler må som hovedregel ikke knuses og indgives i sonde:

  • Penicilliner og antibiotika, hormoner som f.eks. prednisolon, eltroxin, østrogen, cytostatika. Præparatet kan evt. opslemmes i en spøjte.
  • Entero- og depotpræparater må som hovedregel ikke knuses eller opslemmes.

 

Opløsning eller opslemning af kapsler


Ved opslemning/opløsning af lægemiddel, bør der administreres ét lægemiddel ad gangen og sonden skylles med mindst 5 ml vand mellem hvert lægemiddel.

  • Åben forsigtigt kapslen og hæld indholdet i en 60 ml Enlock sprøjte (evt. påsat plasthætte til sprøjte)
  • Tilsæt ca. 40 ml vand
    • Kimfrit vand (Sterilt vand fra Region Hovedstadens Apotek, SPA-mineralvand på flasker fra Centralkøkkenet (Water box) eller kogt afkølet vand)
  • Evt. ved at suge det op og påsæt plasthætte efterfølgende
  • Vent i maks. 20 minutter til pulveret er opslemmet eller opløst
  • Omryst og sprøjt hele blandingen i sonden

 

Efter medicinindgift skylles sonden igen 20-30 ml vand.


Hvis kapselindholdet ikke er opslemmet eller opløst, kan kapslen IKKE gives i sonde og anden administrationsform vælges.


For yderligere information vedrørende opløsning og opslemning af tabletter:

  • Kontakt sygehusapoteket
 
4.13) 
Udskrivelse - kommunikation og ansvar ved udskrivelse af patienten med en fødesonde

Jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10241 af 21/11/2007: Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder, kan en patient kun udskrives med en fødesonde til fortsat behandling, hvis den ansvarlige læge sikrer sig, at behandlingen kan varetages af primærsektor. Hvilket vil sige, at pågældende kommune har medarbejdere oplært i at give sondeernæring.


 
5) 
Ansvar og organisation
  • Sygehus – og hospitalsdirektioner er ansvarlige for, at retningslinjen formidles til alle relevante afdelinger
  • Center, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for, at retningslinjen implementeres og for, at sundhedspersoner oplæres i proceduren om anlæggelse og kontrol af ernæringssonder, herunder ordinationen er dokumenteret
  • Den enkelte medarbejder i relevante afdelinger har ansvaret for at kende og anvende retningslinjen
 
6) 
Referencer

 

Tværregionale retningslinjer:

 

 

Regional retningslinje:

 

Kost- og ernæringspolitik for Region Sjælland

Bilag 1 Særlige regler for bevidsthedssvækkede patienter og patienter med nedsat hoste-/synkerefleks
Kost- og ernæringspolitik for Region Sjælland.pdf
Version
Godkendt
Revisions information
17.12.2019
Dokumentet har gennemgået 2-årig revision og der er foretaget en del ændringer, herunder indsat følgende nye afsnit: 4.1.1. og 4.1.2. om kontraindikationer og relative kontraindikationer mod sondenedlæggelse og/eller sondeernæring. 4.2 Valg af størrelse på naso-gastrisk sonde. 4.3.1. Før anlæggelse og 4.3.2. Lejring af patienten. 4.3.5. Fejlplacering af sonde ved anlæggelse – symptomer. 4.4.1. Kontrol ved anlæggelse og Daglig kontrol ifb. med brug af sonden. Afsnit 4.4.2. vedr. Daglig kontrol ifb. med brug af sonden” er PH-måling som kontrol for rette beliggenhed ikke beskrevet, da det vurderes, at der er en betydelig række fejlkilder ved anvendelse af denne metode, som gør at den næppe er bedre eller mere valid 4.6. Hygiejne og holdbarhed af sondeernæring Tidligere afsnit "Monitorering og forholdsregler" er slettet. Indsat nyt afsnit 13. Udskrivelse – kommunikation og ansvar ved udskrivelse af patienten med en fødsonde. Indsat henvisning til ”Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre)”.
27.09.2018
OPUS og ESD erstattet af Sundhedsplatformen
24.08.2017
Der er indsat ny faglig ansvarlig
21.06.2016