Infektionsmedicin Reg - Erhvervsmæssig eksposition HIV, HBV og HCV (stikskade), ver. 10
Info
Dokumentnummer:
273181 /
Version:
10
Håndbog:
Infektionsmedicin Regionalt
Niveau:
Regional
Type:
Retningslinjer
Redaktør:
cege
Fagligt ansvar:
nfi
Ledelsesansvar:
Reg. Sgh.dok (Reg)
Godkendt af:
djl, lonbj, pdc, slf, thol
Udgivelsesdato:
07.09.2018
Dokumentbrugere:
Alle funk./still. sundhedsfagl. i Psyk., Alle funk./still. sundhedsfag. i Som., Alle geografier i Psykiatri, Alle geografier - Kli. spc. Somatik, Alle kli. spc. i Psykiatri, Alle kl. spc. i somatik, Alle specialer i diagn., Diag. afd. NSR, Internet, Kliniske afd. NSR(A), Psy Fælles - Alle
D4Offline app:
 
Infektionsmedicin Regionalt
Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
 Ny version under udarbejdelse »   

Udløbsdato for dokumentet er overskredet: 2021-09-07

 

Udløbsdato for dokumentet er overskredet: 2021-09-07

 
 
1) Formål
2) Anvendelsesområde
3) Fremgangsmåde
3.1) Mulige smitteveje og risiko
3.2) Initiale tiltag
3.3) I skadestuen
3.4) Rekvisition af blodprøver
3.5) HIV profylaktisk behandling
3.6) Seksuel eksposition
3.7) Testning af indexpersonen / smittekilden
3.8) Anmeldelse
4) Ansvarsforhold
5) Dokumentation
6) Definitioner/Søgeord
7) Referencer
  
1) 
Formål

Beskrivelse af initial undersøgelse og behandling af personale - i både somatik og psykiatrien, der har været udsat for (mulig) smitte med HIV, leverbetændelsesvirus (hepatitis) B og C.


 
2) 
Anvendelsesområde

Instruksen er gældende for personer i Region Sjælland, der har været udsat for smitterisiko på anden måde end ved seksuel kontakt.  

 

Instruksen er også gældende for det personale i skadestuer og modtagelser, der håndterer de skadelidte, der har været udsat for mulig smitte.

 

Vedr. seksuel eksposition, se særskilt tværregional retningslinje.


 
3) 
Fremgangsmåde

Smitte med HIV, hepatitis B og C kan ske ved stikuheld og anden udsættelse for blod og andre vævsvæske, der indeholder virus. Risikoen for smitte efter eksposition af blod eller andre virusholdige vævsvæsker ved stikuheld, sprøjt på slimhinder eller ikke-intakt hud er meget lille. Der er f.eks. aldrig konstateret smitteoverførsel i Danmark af HIV efter stikuheld.


 
3.1) 
Mulige smitteveje og risiko

Smitte sker primært fra blod, men følgende vævsvæsker kan i sjældnere tilfælde også medføre smitte:

  • Cerebrospinalvæske

  • Ledvæske

  • Pleuravæske

  • Pericardievæske

  • Peritonealvæske

  • Amnionvæske (fostervand)

  • Vaginalsekret

  • Sæd

  • Ammemælk

  • Andre vævsvæsker KUN, hvis de er synligt kontamineret med blod

Hvis patienten er smittet med den pågældende sygdom, er den gennemsnitlige risiko for smitte efter stikuheld med et blodforurenet instrument:

  • HIV: 0,3 %

  • Hepatitis B: 6 - 30 %

  • Hepatitis C: 2 %

Smitterisikoen for sprøjt på slimhinder og ikke-intakt hud er væsentligt lavere. Der er ikke risiko for smitte ved kontakt med intakt hud.

Hvis smittestatus er ukendt er risikoen naturligvis også væsentligt lavere.


 
3.2) 
Initiale tiltag

Visitation:

Ved skade på hospital henvender man sig i somatisk skadestue eller akutmodtagelse. Ved skade uden for hospital kontaktes den regionale akut-telefon: 70 15 07 08, som visiterer. 

 

Øvrige tiltag:

Hvis skadelidte har været udsat for et stikuheld eller været udsat for sprøjt på slimhinder eller ikke-intakt hud, skal skadelidte:

 

  • Vaske sår og hud med vand og sæbe
  • Der desinficeres to gange, fx med klorhexidinsprit 0,5 % eller alkohol, som begge inaktiverer hiv-virus. Desinfektionsmidlet bør tørre mellem de to påføringer
  • Skylle slimhinder grundigt med vand
  • Notére cpr. nr. på patienten (såkaldt indexpatient), hvorfra blodet/vævsvæsken stammer
  • Henvende sig med det samme i Skadestuen/Modtagelsen

 

Der foreligger ingen videnskabelig dokumentation for, at desinfektion med iodsprit eller klorhexidin mindsker risikoen for smitte, men der er heller intet, der tyder på at det skader.


 
3.3) 
I skadestuen

I skadestuen/modtagelsen vurderer lægen, om der er risiko for smitte med HIV, hepatitis B og C virus, evt. i samråd med en speciallæge i infektionsmedicin.

 

Hvis der er risiko for smitte, vil skadelidte blive tilbudt:

  • Blodprøve ("nulprøve") til at afgøre, om skadelidte er smittet med HIV, hepatitis B eller C virus i forvejen og om skadelidte skulle være immun over hepatitis B i forvejen.
    • Dette undersøges ved HIV1+2 Ag(Ab), HBsAg, anti-HCV, se LMV: Stikskade, skadesramt, dag 0. Disse kan evt. tages anonymt, hvis skadelidte skulle ønske det. Husk at anføre skadelidtes egen læge som kopimodtager ved rekvisition af analyserne

 

  • Blodprøve ("opfølgning") bestilles samtidigt i skadestuen, og tages 2 måneder senere for at afgøre, om skadelidte ved stikskaden er blevet smittet med HIV, hepatitis B eller C
    • Dette undersøges ved ovenstående analyser samt NAT(HIV, HBV, HCV), se LMV: Stikskade, skadesramt, 2 mdr. Husk at anføre skadelidtes egen læge som kopimodtager ved rekvisition af analyserne
       
  • Vaccination over for:
    • Difteri-tetanus (stivkrampe), hvis den seneste vaccination er mere end 10 år gammel
    • Hepatitis B, gives i skadestuen til alle også selv om der tidligere er vaccineret mod hepatitis B
      Hvis 0-prøven efterfølgende viser HBV-antistoffer > 10 IU, gives ikke yderligere injektioner, da patienten er immun i forvejen. Hos øvrige fortsættes en fuld vaccinationsserie efter 1, 2 og 12 måneder.
    • Der findes ingen vaccination over for HIV eller hepatitis C virus

 

  • Evt. forebyggende behandling mod HIV (se nedenfor)

 

Graviditet:

Der er ikke beskrevet embryotoksicitet eller teratogen effekt for nogen vacciner; men immunisering bør især i 1. trimester begrænses til tilfælde, hvor der foreligger konkret risikofyldt eksposition. Vaccination under graviditet bør også undgås pga. en lille risiko for maternel hypertermi.

 

Blodprøvesvar:

Sendes som udgangspunkt til skadelidtes egen læge, hvor skadelidte skal henvende sig mhp. svar og information om videre blodprøvekontrol og vaccination. Hos egen læge skal skadelidte medbringe en kopi af skadesjournalen og formularen "Erhvervsbetinget virus eksposition", som udleveres i Skadestuen. På nogle af regionens sygehuse har man mulighed for at give patienten prøvesvar ved opfølgning i skadestuen eller medicinsk ambulatorium.

 

Vaccinationer:

Den første vaccination gives i skadestuen gratis til alle. Sygehusets ansatte får de efterfølgende vaccinationer i medicinsk ambulatorium eller skadestue/modtagelse (hvis HBVs-antistof er < 10 IU). Eksponerede, der ikke er ansat på sygehuset får de efterfølgende vaccinationer via egen læge.

 

Sex:

Skadelidte skal i skadestuen informeres af lægen om, at man ikke bør dyrke usikker sex, før smitte er afkræftet.


 
3.4) 
Rekvisition af blodprøver

Ved den primære kontakt i skadestuen bestilles både 0-prøven ("Stikskade, skadesramt, dag 0") og den opfølgende prøve ("Stikskade, skadesramt, 2 mdr"). HUSK at anføre skadelidtes egen læge som kopimodtager ved rekvisition af analyserne.


 

Ved bestilling af blodprøver anvendes følgende profiler:
"Stikskade, skadesramt, dag 0" (prøver der tages umiddelbart på skadeslidte, "nulprøve")
"Stikskade, skadesramt, 2 mdr" (prøver der tages på skadelidte 2 måneder efter stikskaden)


 

Hvis man mener det er påkrævet med yderligere undersøgelser, bør der tages telefonisk kontakt til klinisk immunologisk afdeling (vagthavende læge).

 

"Stikskade, indekspatient" (prøver der tages på den patient, som har været involveret i stikskaden, "indekspatient").

 

Der skal anføres ved rekvisitionen, hvem svaret skal afgives til (se ovenfor).


Prøverne vedr. HIV og Hepatitis analyseres på transfusionscenteret på Klinisk Immunologisk Afdeling i Næstved. Prøverne udføres normalt kun på hverdage i dagtiden. Såfremt der er behov for hurtig vurdering af indekspatienten i vagtperioder, skal der tages telefonisk kontakt til Klinisk Immunologisk Afdeling.



 
3.5) 
HIV profylaktisk behandling

Vurdering af behovet for profylaktisk behandling mod HIV er en specialistopgave, der foretages af infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

 

Der er risiko for smitte med HIV ved hudpunktur med hul kanyle med frisk blod fra en kendt HIV-positiv, eller ved eksposition på slimhinde eller ikke-intakt hud. Der er endnu ikke i verdenshistorien registreret smitteoverførsel efter punktur med suturnål. Smitte med HIV er ikke mulig gennem spyt, tårer, nasalsekret, sved, opkast, urin eller fæces, medmindre der er synligt tilblandet blod.

 

Risikoen for smitte med HIV kan reduceres væsentligt, hvis behandling mod HIV startes hurtigt, dvs. som udgangspunkt indenfor 24 timer, men jo hurtigere desto bedre.

 

Bivirkningerne ved behandlingen kan være betydelige, så indikationen skal være klar, før behandling tilbydes. Lægen i skadestuen kan uden for dagtid få kontakt til infektionsmediciner via medicinsk bagvagt i Roskilde. I dagtiden kontaktes Informationen i Roskilde.

 

Forebyggende behandling udleveres fra Akutmodtagelsen i Roskilde.

 

Lægemidlerne til HIV-profylakse omfatter som standard:

 

Truvada (emtricitabin og tenofovir) 200/245 mg x 1 dgl

+ Isentress (raltegravir) 400 mg x 2 dgl

eller

Epivir (lamivudin) 300 mg x 1

+ Viread (tenofovir) 245 mg x 1

+ Isentress (raltegravir) 400 mg x 2

 

Truvada og Isentress ligger i beredskab på B92 (Roskilde).


Epivir og Viread lagerholdes kun på Medicinsk ambulatorium i Roskilde. 


Andre antiretrovirale behandlingsregimer kan dog også anvendes.

 

 

Patientinformation om lægemidlerne kan printes fra min.medicin.dk.

 

 


 
3.6) 
Seksuel eksposition

Vedr. seksuel eksposition konfereres med infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital Roskilde, se særskilt tværregional retningslinje.  Uden for dagtid fås kontakt til infektionsmediciner via medicinsk bagvagt i Roskilde. I dagtiden kontaktes Informationen i Roskilde


 
3.7) 
Testning af indexpersonen / smittekilden

Indexpersonen er den person, hvorfra blodet/vævsvæsken stammer.

 

Hvis der er risiko for, at skadelidte kan være udsat for smitte, og indexpatient er kendt, kontakter lægen i skadestuen/modtagelsen personalet på den relevante afdeling mhp., om indexpatienten ønsker at afgive en blodprøve. Blodprøven skal bruges til at afgøre, om vedkommende er smittet med HIV, hepatitis B eller C virus (kombineret HIV/HBV/HCV NAT test). Må kun tages, såfremt indexpatienten giver samtykke hertil. Man kan ikke kræve, at blodprøven tages. Blodprøven kan tages anonymt, såfremt indexpatienten ønsker dette.


 
3.8) 
Anmeldelse
Se venligst:

Undersøgelse og anmeldelse af arbejdsskade, gælder for Holbæk Sygehus Dok ID 352059

Arbejdsskader(Registrering og håndtering) gælder for Næstved, Nykøbing F, Ringsted og Slagelse Sygehus, DokID. 181954

Undersøgelse og anmeldelse af arbejdsulykker, gælder for Roskilde og Køge Sygehus DokID 517533

 

Undersøgelse og anmeldelse af arbejdsulykker, gælder for Psykiatrien DokID 537484


 
4) 
Ansvarsforhold

De lokalt ansvarlige i skadestue og modtagelse er ansvarlige for information om og implementering af lokal instruks for erhvervsmæssig udsættelse for smittefarlige vævsvæsker, der bør samstemmes med eller henvise til denne instruks. 

 

Medicinsk bagvagt på Roskilde Sygehus skal formidle kontakt til infektionsmediciner, der kan varetage rådgivning om evt. HIV-behandling

 

Den specialeansvarlige infektionsmediciner i Roskilde er ansvarlig for vedligehold af denne instruks.

 

Anmeldelse af ekspositionen som utilsigtet hændelse samt anmeldelse som arbejdsskade foretages af skadelidte. Formelt er det den ansattes leder, der er ansvarlig for, at hændelsen anmeldes. Skadelidte har dog også ret til selv at anmelde.


 
5) 
Dokumentation

I skadesjournalen anføres tidspunkt for eksposition, ekspositionens art og lokalisation, skadeslidtes vaccinationsstatus, graviditetsstatus og arbejdsplads (afdeling/afsnit) samt telefonnummer eller e-mail adresse og evt. indexpersonens cpr.nr.


 
6) 
Definitioner/Søgeord

Behandling efter udsættelse for (mulig) smitte kaldes også Post-Ekspositions-Profylakse (PEP).

 

Indexpersonen (eller indexpatienten) er den potentielle smittekilde -  altså den person, hvorfra blodet/vævsvæsken stammer.


 
7) 
Referencer

Ved behov for uddybende information, konsultér venligst retningslinier fra Dansk Selskab for infektionsmedicin:

 

Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition

 

Se desuden: Retningslinjer i forbindelse med arbejdsskader Region Sjælland

 

Version
Godkendt
Revisions information
07.09.2018
Dokumentet er tilrettet med rette navne til LMV vejledningerne
15.08.2017
Retningslinjen er ændret i forhold til beslutning om at samle PEP-beredskabet i Roskilde. Herudover er opdateret links til arbejdsskade anmeldelse
13.03.2016
14.12.2015
21.04.2014
27.01.2014
15.05.2013
29.05.2012
26.01.2012
25.01.2012